De står midt i deres karrieres travleste periode med hits på stribe og en tætpakket koncertkalender. Men kreativt har Scarlet Pleasure svært ved at finde det næste skridt.
En fransk VM-sejr og en house-udgave af 'Bella Ciao' fører dem midt i tour bussen til en melodi, som hurtigt bliver skrevet til en sang, indspillet og udgivet. Der sker bare ikke så meget mere end det. Alligevel ender det som bandets største sang, en nedlukningshymne og lyden af studenterkørsel. Der skulle bare lidt tid, og en Thomas Vinterberg-overhaling, til.
Gæster: Emil Goll, Joachim Dencker og Alexander Malone
Vært: Christine Milton
Producer, Tilrettelægger og klipper: Robert Haugsted
Lyddesigner: Jacob Tølbøll Zaulich
Redaktør: Kasper Overby