Antallet af børn, der diagnosticeres med autisme, er steget med 117 procent i løbet af de seneste ti år. Det viser tal fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet. I en ny artikel i det amerikanske medie The Atlantic udtrykker en række af verdens førende eksperter bekymring for, at nogle børn og unge med milde symptomer på autisme bliver fejldiagnosticerede - blandt andet, fordi de oplever, at patienter gerne vil have en autismediagnose, så det er lettere at få den rette hjælp. Det samme oplever Niels Bilenberg, der er professor og overlæge ved Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling i Odense. Han fortæller, at han med stor sandsynlighed selv har givet diagnosen autisme til børn og unge, der ligger i gråzonen, og som måske ikke skulle have haft den. Værter: Laura Lin og Nicolai Dandanell
Podden och tillhörande omslagsbild på den här sidan tillhör
RADIO IIII. Innehållet i podden är skapat av RADIO IIII och inte av,
eller tillsammans med, Poddtoppen.