Da albuesmerterne ramte, blev Mia kastet rundt i systemet. Først blev det kaldt en arbejdsskade, senere fik hun diagnosen tennisalbue. En scanning viste "inflammation" og "hævelse", og hun blev tilbudt behandlinger: blokader, botox, cupping, massage og meget mere.
Men selv efter alle behandlingerne blev hun ikke bedre. Faktisk endte nogle med at gøre ondt værre – som da botox lammede hendes arme i måneder.
Resultatet? Mistillid til kroppen, frygt for fremtiden og en identitet i opløsning.
Men historien slutter ikke dér. Mia fandt en anden vej: gradvis træning, ny viden om kroppens alarmsystem og små sejre, der byggede hendes selvtillid op igen. Fra at frygte selv små bevægelser gik hun til farmer walks med 20 kilo i hver hånd.
👉 I dag arbejder hun fuldtid som pensionsrådgiver – uden sygemeldinger på grund af smerter.
Episoden stiller spørgsmålet: Virker de traditionelle behandlinger egentlig, eller kan de fastholde os i en ond cirkel? Og hvad skal der til for at finde ud igen?
🎧 Lyt med til Mias rejse og bliv klogere på, hvorfor vejen frem ofte handler mindre om sprøjter og mere om at forstå sine smerter og at genopbygge tillid til sin krop.
Coombes et al., JAMA 2013 (RCT, n=165, 1 års opfølgning).
Kortvarig lindring af steroid, men værre kliniske udfald efter 1 år end placebo, inkl. høj recidiv (72% vs 8%). Klinisk praksis med steroid ved lateral epicondylalgi frarådes.
Mange RCT'er på tværs af brace/physio/ESWT/laser/injektioner, men ingen klar "bedst i test" og ingen definitiv ikke-invasiv metode med konsistent smertelindring; tilstanden er ofte selvlimiterende over 12–18 mdr.
Podden och tillhörande omslagsbild på den här sidan tillhör
Smertevidenskab.dk. Innehållet i podden är skapat av Smertevidenskab.dk och inte av,
eller tillsammans med, Poddtoppen.
