Så er vi klar med en ny sæson fra vores nye studie. I årets første podcast kan du høre om naturfotograferne Uri og Helle Løvevild Golman, der i december 2017 var i Gabon, hvor de blev overfaldet af en mand med kniv. Uri var tæt på at miste livet og har i dag alvorlige mén og kæmper i mange timer hver dag for at få førligheden tilbage. Samtidig arbejder ægteparret stenhårdt for naturbevarelse.

Vores kollega, journalist Sarah Marie Winther, har mødt Uri og Helle i forbindelse med et interview til vores magasin, og i denne podcast får du en smagsprøve på nogle af de ting, de talte om.

I studiet er Digital FOTOs chefredaktør Klaus Nygaard og teknisk redaktør Kristoffer Engbo, og i podcasten her kan du også høre om nogle af de nye og spændende kameraer, der er blevet lanceret i januar.

Podden och tillhörande omslagsbild på den här sidan tillhör Digital FOTO. Innehållet i podden är skapat av Digital FOTO och inte av, eller tillsammans med, Poddtoppen.