Brainstorm
Avsnitt

Hash sniger sig ind i hjernen: Fra rus til afhængighed og afvænning

Dela

Hash er det mest udbredte illegale rusmiddel i Danmark. Men hvad sker der egentlig i hjernen, når man ryger en joint? Og hvorfor kan det være svært at stoppe igen for nogle?

I denne episode følger vi, trin for trin, hvad der sker i hjernen fra den første rus til de forandringer, der kan opstå ved et længerevarende forbrug, og hvad der sker, når man forsøger at stoppe.

Sammen med professor Kristine Rømer Thomsen fra Center for Rusmiddelforskning på Aarhus Universitet dykker vi ned i forskning om THC, hjernens eget cannabinoidsystem og de mekanismer, der kan påvirke hukommelse, koncentration og risikoen for afhængighed.

Du bliver også klogere på, hvorfor hash ikke påvirker alle ens, hvem der ser ud til at være særligt sårbare, og om hjernen kan finde tilbage til sig selv igen, når man holder op med at ryge hash.

__
Hvis du selv oplever udfordringer med hash, eller er bekymret for en ven, et familiemedlem eller en anden, du kender, findes der hjælp og rådgivning. Alle danske kommuner har rusmiddelcentre, hvor man gratis kan få rådgivning, støtte og behandling.
__

Medvirkende

  • Kristine Rømer Thomsen
  • Professor, Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet

Redaktion
  • Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Eva Berg Søndergaard, Christoffer Bjerre og Benjamin D'Souza
  • Denne episode er tilrettelagt af Eva Berg Søndergaard og Mathilde Kondrup Rasmussen

Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.

Podden och tillhörande omslagsbild på den här sidan tillhör Videnskab.dk. Innehållet i podden är skapat av Videnskab.dk och inte av, eller tillsammans med, Poddtoppen.