Lars-Emil Woetmann dømmer en hjemløs. Manden har taget kvælertag på en tilfældig borger i et S-tog. Digteren er domsmand i byretten og omsætter dommene til digte. Jeg dømmer anden-g-er, Jeg dømmer dame omkring de 50, Jeg dømmer mand uden papirer, er blandt titlerne i Woetmanns digtsamling »Af det almene«.
Men hvor går grænsen for lyrisk dokumentarisme? Og hvorfor er Woetmann trådt ind på scenen efter tyve år i den litterære undergrund? I denne uges udgave af Poesibogen på Weekendavisen fortæller Lars-Emil Woetmann om at skrive på en blodprop, blive mindre politisk efter nærdøden og udfordre de etablerede forlag med en stork.
Podden och tillhörande omslagsbild på den här sidan tillhör
Weekendavisen. Innehållet i podden är skapat av Weekendavisen och inte av,
eller tillsammans med, Poddtoppen.
