Her får du endnu en Bløde Værdier special optaget live foran publikum under Aarhus Festuge 2021.
Det er de færreste, der oplever at aflevere speciale i form af en interaktiv audiowalk, der får premiere under Aarhus Festuge. Det er dog tilfældet for oplevelsesøkonom Stine Lindbjerg Jespersen, der sammen med lyddesigner Victor Hempel-Mydtskov har skabt en audiowalk, hvor lytterens fysiske færden afgør, hvordan historien udspiller sig.
Vi dykker ned i, hvordan de to unge historiefortællere har brugt den nyeste teknologi inden for geofencing til at skabe en interaktiv fortælling, og hvordan de ved hjælp af one-takes optaget på location og fysiske artefakter skaber en realistisk fortælling, der får lytteren til at blive opslugt i et fiktivt univers.
Det bliver også til en snak om storytelling i bybilledet, om hvad lyd kan som virkemiddel og om, hvilke muligheder audiowalken åbner op for som markedsførings- og event-ressource.
Har du selv lyst til at opleve Aarhus Urban Legends’ audiowalk “Mød mig i mørket”, er den tilgængelige resten af 2021. Start blot ved indgangen til Botanisk Have i Aarhus ved Cereskrydset og scan QR-koden. Så er du i gang.
Podden och tillhörande omslagsbild på den här sidan tillhör
Skæg & Ballade. Innehållet i podden är skapat av Skæg & Ballade och inte av,
eller tillsammans med, Poddtoppen.