Hvad sker der, når skabertrang, japanske familietraditioner og lysten til at gøre noget sammen får plads midt i voksenlivet?
Lise og Nina er søstre og står bag Kojima KBH, hvor de inviterer indenfor til japansk hverdagsmad og intime madworkshops. Navnet er deres mors pigenavn, og med sig har de en opvækst mellem to kulturer, familiens opskrifter og en fælles lyst til at give det hele videre.
Vi har en samtale om skabertrang, identitet og den energi, der opstår, når vi bruger vores forskelligheder og skaber noget sammen. Hvordan bliver man samarbejdspartnere, når man også er storesøster og lillesøster? Hvordan får man øje på værdien i det, man selv tager for givet? Og hvorfor tror vi egentlig, at noget skal være svært, før det tæller?
Undervejs kommer vi med bag kulisserne på fotograferingen til Lise Krüger Andersens kogebog Oishii – japansk hverdagsmad, udgives på Lindhardt og Ringhof. Her møder japanske retter danske råvarer, farver og personlige historier.
Lyt med til en varm samtale om at finde hinanden på ny, følge sin skabertrang og give mere plads til det, der føles både sjovt og rigtigt.
Podden och tillhörande omslagsbild på den här sidan tillhör
Jo Gudman Rasmussen. Innehållet i podden är skapat av Jo Gudman Rasmussen och inte av,
eller tillsammans med, Poddtoppen.