I denne episode møder Line Gade kommunaldirektør Jonatan Schloss til en hudløs ærlig samtale om det, mange helst undgår at tale om: Manglen på arbejdskraft i ældreplejen.
Jonatan Schloss siger det, som det er – og han gør det med både fagligt overblik og ledelsesmæssig tyngde. Vi taler om, hvordan ældreplejen er ved at kollapse, hvorfor import af udenlandsk arbejdskraft er en nødvendig løsning, og hvad der sker, når politikerne ikke tør sige tingene højt.
Siden optagelsen har også regeringen meldt sig på banen: I maj 2025 udtalte ældreminister Mette Kierkgaard, at "mangel på arbejdskraft er den altoverskyggende udfordring" i ældreplejen, og har lanceret internationale partnerskaber som svar. Schloss' budskab rammer dermed direkte ned i den aktuelle politiske dagsorden.
Undervejs kommer vi omkring:
Hvorfor kvalitet i ældreplejen handler om god ledelse – ikke bare flere hænder
Hvordan psykologisk tryghed og ærlighed er fundamentet i hans ledelsesstil
Hvad en kommune reelt kan gøre – og ikke kan
Og hvorfor ærlighed og forventningsafstemning er afgørende i velfærdens frontlinje
Gæst: Jonatan Schloss, kommunaldirektør i Egedal Kommune
Podden och tillhörande omslagsbild på den här sidan tillhör
Line Gade, Sundhedskommunikation.com. Innehållet i podden är skapat av Line Gade, Sundhedskommunikation.com och inte av,
eller tillsammans med, Poddtoppen.