Er sammenhængskraft noget, der skabes politisk – eller i mødet mellem mennesker? Og hvilken rolle spiller sporten, når Danmark er præget af uro og forandring?
I januar samlede de danske håndboldherrer nationen under EM i Herning midt i en tid med geopolitisk usikkerhed. Guldmedaljen blev et fælles lyspunkt og viste sportens evne til at skabe fælles oplevelser på tværs af landet.
Men hvad er det egentlig for et fællesskab, sporten kan skabe? Er det blot et kort øjebliks samhørighed under en slutrunde – eller kan det udvikle sig til reel sammenhængskraft?
Debatten sætter fokus på fællesskaber, frivillighed og foreningsliv i en tid, hvor mange oplever større splittelse og usikkerhed. Vi diskuterer, hvordan sporten kan bygge bro mellem generationer, landsdele og sociale grupper – og om idrætten kan noget særligt, når det handler om at samle Danmark.
Med i panelet var:
Heino Knudsen , adm. direktør, DanskHåndbold
Frans Hammer, næstformand, Danmarks Idrætsforbund
Norah Helsinghoff, DBU Ks Ungdomsudvalg og frivillig i SAGA
Rasmus Ziegler Hansen, leder for Udvikling og Gadekultur i GAME.
Moderator: Thomas Ladegaard
*Udsendelsen er bragt i samarbejde med Sparekassen Kronjylland og Sparinvest*
Podden och tillhörande omslagsbild på den här sidan tillhör
Mediano. Innehållet i podden är skapat av Mediano och inte av,
eller tillsammans med, Poddtoppen.