Lad Helligånden forme dit liv - fra frø til frugt! - Gå med galaterne

Det handler prædikenen om

Jürgen Galonska følger op på pinsedagens prædiken over Galaterbrevet 5 og afrunder serien med spørgsmålet: Hvordan skaber vi gode vækstbetingelser for Helligånden i vores liv? Åndens frugt – kærlighed, glæde, fred, tålmodighed, hjælpsomhed, godhed, troskab, nænsomhed og selvbeherskelse – er i grunden én frugt: Guds agape-kærlighed, som alt det andet er udtryk for. Det er Guds hensigt med dit liv, og det tager hele livet. Men har du selv indflydelse på det? Ja.

Jürgen bruger Jesu lignelse om sædemanden (Markus 4) til at vise, hvordan Helligånden arbejder: Guds ord bliver sået i alle, og kvaliteten af det fejler ingenting – det er vores modtagelse, der afgør, om der kommer frugt. Vejen: Vi hører noget, men haster videre. Stengrunden: Vi tager imod med glæde, men det slår ikke rod. Tidslerne: Bekymringer, frygt og materialisme kvæler det. Den gode jord: Det bliver en integreret del af os, og så kommer der frugt. Det, der hindrer os i at elske, er vores holdninger, følelser og antagelser – alt det, der foregår indeni, når vi får lyst til at gøre noget godt for en anden. Helligåndens rolle er at pege på de indre processer – og det kræver, at vi lytter.

Med et konkret eksempel – at invitere en ukendt fra gudstjenesten med på restaurant – viser Jürgen de hundrede indvendinger, der popper op, og hvordan Helligånden kan spørge: "Hvad skete der lige der?" Han fortæller personligt om, hvordan en dårlig oplevelse med en leder på bibelskolen havde låst hans syn på ledere, indtil Helligånden pegede på det og fornyede hans tankegang – metanoia. Forandringen skal produceres indeni, ellers er den ikke ægte. Til sidst giver han fire praktiske råd: Praktisér stilhed, brug gentagelse, handl i det små, og tal med andre om det. Lad Helligånden forme dit liv – fra frø til frugt.

Centrale pointer

• Åndens frugt er i grunden Guds kærlighed; de andre egenskaber er udtryk for den. Det er Guds hensigt med dit liv, og det tager hele livet.
• Guds ord bliver sået i alle – det er din modtagelse, der afgør, om der kommer frugt. Du har indflydelse.
• Det, der hindrer os i at elske, er vores indre holdninger, følelser og antagelser. Helligånden peger på dem – hvis vi lytter.
• Ægte forandring sker indefra: Helligånden viser dig, hvorfor du handler, som du gør, og giver dig et nyt perspektiv (metanoia).
• Fire vækstbetingelser: stilhed, gentagelse, handling i det små og fællesskab.

Bibeltekster: Galaterbrevet 5:22-23, 1. Korintherbrev 13:4-7, Markusevangeliet 4:3-9 og 4:13-20, Romerbrevet 12:2.

Læs hele transskriptionen

Transskriptionen er lavet automatisk ud fra lydoptagelsen og efterfølgende renset. Der kan forekomme enkelte fejl.

Dejligt at se jer. Jeg har også en prædiken i min lomme – eller bare nogle notater. Er der nogen af jer, der følger med i VM i fodbold? Det er lidt svært, når det er helt derovre, men det starter faktisk først rigtig i aften, for tyskerne spiller. Michael fortalte inden gudstjenesten, at det hold, tyskerne skal spille mod i aften, kommer fra et meget lille land med kun 120.000 indbyggere – og at de kristne der beder meget for deres kamp. Så jeg er faktisk bekymret for, hvordan det går i aften.

Nå, men vi har afsluttet vores tema om Galaterbrevet. Hvis du ikke har fulgt med, er du velkommen til at kigge på YouTube eller vores podcast og se eller høre hele serien, for der er nogle rigtig gode ting i den, som er så grundlæggende for os som kristne, at vi minder os om dem igen og igen: Hvordan bliver man en del af Guds familie? Hvad er egentlig Guds hensigt med vores liv? Da jeg forberedte mig til i dag, tænkte jeg, at jeg gerne ville følge op på det, jeg talte om pinsesøndag, som handlede om Galaterbrevet 5 og om pinsen: at Helligånden kom til jorden for at bo i os – Guds drøm om at bo i dig og mig. Vi havde ikke så meget tid; sådan er det altid om søndagen, vi kan ikke udfolde alt. Så hvordan samler jeg op fra pinsen og bygger videre? Jeg har givet prædikenen overskriften: Lad Helligånden forme dit liv – fra frø til frugt. Jer, der var her den søndag, har måske allerede en anelse om, hvad det handler om, men jeg gentager ganske kort nogle ting, så I, der ikke var her, kan følge med. Det kommer til at handle om, hvordan vi skaber gode vækstbetingelser, så et frø – ja, et frø, ikke en frø, den fejl har jeg lavet før, og så var der en frø, der hoppede over scenen – kan vokse. Hvordan skaber vi gode vækstbetingelser for Helligånden i vores liv? Gud vil gerne, at Helligånden bor i os, og vi har alle sammen en form for relation til Helligånden – enten en meget god, eller måske en, hvor vi tænker: Jeg kan ikke rigtig mærke Helligånden, hvordan kommer jeg tættere på? Jeg vil gerne sige til dig: Helligånden vil virkelig gerne spille en kæmpe rolle i dit liv. Du kan relatere til ham, du kan vokse i relationen til ham, og han har indflydelse på dit liv.

Jeg vil starte med at læse et centralt vers fra Galaterbrevet 5: "Det, Helligånden frembringer i os, er kærlighed, glæde, fred, tålmodighed, hjælpsomhed, godhed, troskab, nænsomhed og selvbeherskelse." Det er fantastiske ting. Tænk, at Helligånden vil frembringe det i dig. Nogle teologer siger, at fordi ordet for frugt, karpos, står i ental, mener Paulus, at Helligåndens frugt er kærlighed – og at alle de andre ting er udtryk for den kærlighed, som er i dit hjerte. Det kan man hurtigt blive enig i: Helligåndens frugt i dit liv er guddommelig kærlighed, for der står agape. Gud vil producere agape-kærlighed, Guds kærlighed, i dit liv, og alle de andre ting er nærmest bivirkninger – sådan udtrykker Guds kærlighed sig i dit liv.

Pinsesøndag viste jeg, hvordan Paulus i kapitel 5 udfolder vores indre liv. Vi er alle sammen smittet af kundskaben om godt og ondt siden syndefaldet, og vi lever efter de præmisser: Vi har en forståelse af, hvad der er godt og ondt, og sådan lever du, om du er troende eller ej. Det er vores vilkår. Så har vi vores menneskelige egoisme, og Paulus laver en liste: Vores egoisme og vores kundskab om godt og ondt producerer blandt andet de ting, som ikke er så gode. Nogle kristne tænker måske, at fordi vi kun lever med kundskab om godt og ondt, er alle mennesker onde. Når jeg læser den slags på Facebook, tænker jeg: Hvad mener du? Der findes mennesker, som også er gode, og selv dem, der gør dårlige eller onde ting, gør også gode ting. En, der slår sin nabo ihjel, kan stadig elske sine børn – bare for at sætte det på spidsen. Det er ikke sådan, at her er de gode, og der er de onde. Vi har alle sammen samme præmis: Vi har et problem, der er noget egoisme i vores liv. Pinsesøndag talte vi om, at Helligånden flytter ind i vores liv, og at det er Helligånden, der producerer kærlighed i os. Vi lever i spændingsfeltet mellem de to ting, og vores opgave er ikke at udslette egoismen, men at den ikke længere styrer os. Du er nødt til at acceptere, at egoismen er der i dit liv – den skal bare ikke styre dig. Helligåndens opgave er, at vi mere og mere lærer at elske. Jeg har skrevet 1. Korintherbrev 13 nedenunder, hvor Paulus beskriver Guds kærlighed: Den er barmhjertig og venlig, ikke misundelig, ikke pralende eller indbildsk. Den gør intet skamfuldt og er ikke selvisk, lader sig ikke ophidse og bærer ikke nag. Den sørger over uret og glæder sig, når sandheden sejrer. Den holder altid fast, har fuld tillid, forventning og udholdenhed og varer evigt. Det er det, Helligånden vil producere i dit liv. Er det ikke vildt? Det tager hele livet, venner. Slap af – du behøver ikke lave det i dag. Men det er Guds hensigt med dig og mig, og det er derfor, Helligånden bor i dit liv: Han vil producere de her ting.

I dag skal vi kigge på: Hvordan skaber jeg gode vækstbetingelser? Hvad kan jeg gøre? Har jeg indflydelse på det, eller er det hele overladt til Gud? Du har indflydelse – lad mig starte der. For at forklare det vil jeg bruge en lignelse, Jesus fortæller, og om den siger han faktisk: Hvis I ikke forstår det her, hvordan vil I så forstå alt andet? Så det er noget meget grundlæggende. Det er Markusevangeliet kapitel 4, vers 3–9: "Hør godt efter, sagde Jesus. En landmand gik en dag ud for at så korn på sin mark. Som han nu gik og strøede sædekornet ud, faldt noget på vejen, og fuglene kom og spiste det. Noget af kornet faldt på stengrund, hvor der kun var et tyndt lag jord. Det spirede hurtigt, men eftersom rødderne ikke kunne udvikles i det tynde jordlag, tørrede planterne ud under den brændende sol. Noget af kornet faldt på steder, hvor der var tidselrødder i jorden. Tidslerne voksede op og kvalte kornplanterne, så de ikke satte aks. Men noget af kornet faldt i god jord. Det voksede op og gav afgrøde på 30, 60 og 100 gange så meget, som der var sået. Lad dem høre, som har ører." Så kommer disciplene og spørger Jesus, hvad han mener, og han forklarer det selv: "Har I ikke forstået billedet med kornet og jordbunden? Hvordan skal I så kunne forstå alle de andre billeder? Kornet, som landmanden sår, er et billede på Guds ord. Nogle mennesker er som vejen: De hører Guds ord, men så kommer Satan straks og piller de ord væk, som blev sået i dem. Nogle er som den tynde jord på stengrund: Når de hører Guds ord, tager de straks imod det med glæde, men de lader ikke ordet slå rod, så det varer kun en tid. Når der kommer problemer eller forfølgelser på grund af ordet, giver de op og falder fra. Nogle er som jorden med tidsler i: De hører godt nok ordet, men de daglige bekymringer, den forførende materialisme og lysten til at gøre alt muligt andet kvæler ordet, så det ikke bærer frugt. Men nogle er som den gode jord: De hører ordet, tager imod det og bærer frugt i deres liv, 30, 60 og 100 gange så meget, som der var sået."

Lad os kigge på, hvad Jesus egentlig siger, for i sidste ende handler det om, hvordan vi lytter til Gud. Og nu kommer AI ind i spillet igen – se, hvad jeg har lavet. Er det ikke flot? Jeg bad AI om at præsentere lignelsen, og der er nogle sandheder i det, selvom det ikke er helt skarpt. Der står: Sæden, Guds ord, bliver strøet ud overalt. Kvaliteten og potentialet i sæden ændrer sig aldrig. Det vil sige: Gud taler til os alle sammen – Helligånden taler til os alle – og kvaliteten af hans tale fejler ingenting. Men vores reaktion afgør, om der kommer noget ud af det. Variablen er vores sind og vores tanker – det eneste element i lignelsen, der ændrer sig – og resultatet er udelukkende dikteret af det miljø, der tager imod. Nogle tænker: Nå, så er det forudbestemt, at jeg er den slags jord. Sådan er jeg bare, og derfor kan jeg ikke tage imod – andre er mere heldige. Men det er ikke det, Jesus siger. Han siger: Der bliver sået noget ud, Gud taler, og din modtagelse af det, der bliver sagt, afgør, om der kommer frugt. Der ligger et ansvar hos os: Hvordan lytter jeg? Det er måske nemmere sagt end gjort, men det er også meget befriende, at du og jeg faktisk har indflydelse på, hvad der kommer ud af det. Min kone høstede kartofler i går, og det er en stor glæde for en landmandsdatter at grave i jorden og finde kartofler. Jeg var nødt til at filme det til Insta, for det er en stor dag: Man lægger én kartoffel i jorden, og så kommer der en hel bunke, man spiser dem og bliver glad. Frugt betyder noget – og du har indflydelse på det.

Når vi taler om, at Helligånden gerne vil skabe kærlighed i vores liv, så lad os gøre det så praktisk som muligt. Hvad hindrer os i sidste ende i at elske en anden person? Det er vores holdninger og vores følelser. Det er ikke sådan, at vi bare tænker "jeg kan gøre noget godt for den person" og så gør det. I det øjeblik, du vælger, at du gerne vil gøre noget godt for en anden, dukker der ting op i dit indre liv – som Paulus beskriver i Galaterbrevet 5 – som får dig til at overveje og måske forhindrer dig i at gøre det. Det er tanker, følelser og antagelser, som foregår herinde, som ingen af os ser, og de er meget forskellige. Vi har ikke alle sammen de samme udfordringer, men vi har alle noget i bagagen. Vi er vokset op med noget, vi er præget af vores kultur, af vores forældre, af vores venner i skolen – og ikke kun af Gud. Vi har alle sammen processer herinde, og kun du kender din proces – og Gud kender den også. I det øjeblik, du vil elske og har lyst til at gøre noget, dukker der helt andre ting op, og i sidste ende gør du det ikke. Så hvad er Helligåndens rolle i dit liv? Han kommer ind og peger på de indre processer. Og det kræver, at du lytter og hører efter – i dagligdagen. Det er det, der gør hverdagen så spændende: Helligånden bor i dig, og han griber de dagligdags ting for at få fat i dine holdninger og antagelser. Jeg kunne give jer mange historier fra min hverdag, hvor Helligånden prikker til noget og siger: Prøv at se her, Jürgen, hvad tænker du her? Hvorfor gør du det der? Hvad skete der lige? Hvor har du lagt dig fast på noget, som gør, at du ikke elsker den person – eller ikke gør det, du egentlig har lyst til at gøre for den anden? Jesus siger, at Helligånden sår hele tiden. Han taler til os hele tiden. Vores kæmpe udfordring er at lytte.

Lad os gennemgå de fire områder, Jesus nævner. Noget faldt på vejen, og fuglene spiste det. Det er som en hårdt trampet sti: Personen hører budskabet, men det trænger ikke ind. Det kender vi alle sammen. Du har en travl dag, på arbejde eller derhjemme, du vil gerne gøre en god gerning, der dukker noget op i dit hjerte – og du gør det ikke, du går bare videre, fordi du har travlt. Og Helligånden kommer ikke til at ændre noget i dig, fordi du haster videre. Det er en helt normal hverdag: Du bliver opmærksom på noget – nå, det har jeg ikke tid til – og videre. Ingen forandring, for det bliver ikke en del af os. Så siger Jesus: Noget faldt på stengrund med et tyndt lag jord. Det spirer hurtigt, men tørrer ud, for der kommer ingen rødder. Her er der en, der tager imod med glæde. Forestil dig en dag, hvor Helligånden gør dig opmærksom på noget, og du tænker: Wow, Helligånden har talt til mig! Det skal jeg nok lave om på. Og så haster du videre. Det bliver ikke en del af dig, det bliver ikke masseret ind i dit liv, du skøjter hen over det. Og så tænker du: Hvorfor sker der aldrig noget i mit liv? Jeg er den samme som i sidste uge. Det næste er jorden med tidsler, der vokser op og kvæler kornet. Jesus nævner dagligdags bekymringer, frygt og materialisme – mange forskellige ting, du render ind i, som kvæler det, du hører fra Gud. Nå, hvad så med det? Og så videre. Jesus beskriver det her for at hjælpe os, ikke for at anklage os. Han beskriver, hvordan processerne foregår i vores indre, for han er interesseret i, at der kommer frugt i vores liv – og du har kæmpe indflydelse på det. Det sidste er den gode jord: Vi tager imod, vi er åbne, vi holder fast, og det bliver en integreret del af vores liv. Du får noget ind under huden, du har forstået det, og så kommer der frugt. Lignelsen findes også hos Matthæus og Lukas og bliver virkelig udfoldet, så det er et vigtigt princip: Sådan arbejder Helligånden i vores liv. Han siger noget til os – et sædekorn bliver lagt i dit hjerte – og din reaktion, om du virkelig forstår det, tager imod det og lader det blive en del af dig, afgør, hvor meget frugt der kommer. Og frugt er her, om du vokser i din kærlighed.

Kærlighed er ikke en anstrengelse i den forstand. Vi har altid sagt her i kirken, at det starter med Gud: Han elsker os, som vi er, med alle vores fejl og al vores egoisme – alt det, der nævnes i Galaterbrevet 5. Gud er ikke overrasket; han kender alle de ting og siger: Jeg elsker dig, som du er, og jeg vil bare gerne, at det her vokser i dit liv, så egoismen ikke længere styrer. Du behøver ikke udslette det. Du behøver ikke engang hade eller foragte dig selv for det, du opdager i dit liv. Du kan sige: Ja, Jesus, sådan er jeg. Og du elsker mig, og jeg vil gerne vokse i den kærlighed. Hvordan gør jeg det?

Lad mig blive endnu mere konkret. Forestil dig, at du har fået den idé, at du gerne vil være god mod en person, du har set her til gudstjenesten, og invitere vedkommende på restaurant – men du kender ikke personen. Det er en god gerning, ikke kun for den anden, men også for dig selv: Det kunne være spændende at lære personen at kende, og jeg har set, at vedkommende er her alene. Jeg har lyst, og jeg har råd, så jeg vil gerne invitere på middag efter gudstjenesten. Men straks, straks, straks – du kender dig selv – kommer der måske 500 forskellige reaktioner. Jeg kender ham jo ikke. Hvordan vil hun reagere? Jeg kan gøre det næste søndag. Jeg plejer at være ret træt efter gudstjenesten, jeg vil hellere sove til middag. Frygten: Hvad vil personen tænke? Hvad hvis vedkommende ikke har tid – eller siger nej? Eller, hvis vi går helt ind i det grove hjørne: Jeg har egentlig lyst, men vedkommende er også lidt mærkelig, lidt arrogant, ser lidt ned på folk. I det øjeblik foregår der noget i dit indre, som ingen ser – kun Gud. Der er en lille indre konflikt, og dine tanker og følelser afgør i sidste ende, hvilket valg du træffer. Det er her, Helligånden kommer ind i billedet. Tænk, at du ikke er alene med det. Dine følelser og tanker er ægte nok. Måske har personen gjort dig noget, og du er faktisk lidt negativ over for vedkommende. Tænk, at Helligånden så kommer og siger: Okay, Jürgen, hør efter – hvorfor gør du ikke bare det? Du har pengene, du har tiden. Hvad skete der lige? Og så lytter jeg til Helligånden – det behøver ikke tage timer – og mærker, at der kommer noget op i mig, som fortæller mig, hvorfor jeg ikke gør det. Måske er jeg blevet såret af en anden person i en lignende situation, og dengang besluttede jeg, at det aldrig skulle ske igen.

For at blive meget personlig: Jeg havde en fase, hvor jeg nogle gange havde det lidt svært med nogle ledere i kirkeverdenen. Jeg tænkte: Hvad er det, der sker? Hvorfor bliver jeg så irriteret over bestemte reaktioner fra nogle ledere? Jeg prøvede at lytte til Helligånden, og han sagde: Kan du huske, da du gik på bibelskolen? Ja. Der var en leder – jeg afslører ikke hvem – som sagde noget til dig, som var virkelig negativt. Men han havde ret. Måden, han gjorde det på, var bare virkelig nederen – jeg mener det. Men han havde ret. Og måden, han sagde det på, gjorde, at jeg besluttede: Sådan vil jeg aldrig være. Det der er forfærdeligt. Jeg lagde mig fast på det, bevidst eller ubevidst – jeg kunne ikke engang huske det – men det var noget, jeg havde besluttet: Sådan bliver jeg aldrig, det nægter jeg. Og jeg mærkede, at Helligånden sagde: Kan du huske, at du lagde dig selv fast dér? Jeg har respekteret dine beslutninger. Du er nødt til at få fornyet din tankegang. Det er jo omvendelse – metanoia: at dine tanker og dit perspektiv skal ændres. Det bliver så konkret; jeg kan love dig, at Helligånden er meget konkret, når du først begynder at lytte. Så jeg tænkte: Okay, det er jeg nødt til. Og det var ikke svært. Jeg behøvede ikke sende ham et brev og sige: Hey, du var også et lille svin. Overhovedet ikke – det var ikke nødvendigt. Det var en sag mellem mig og Gud. Da jeg bragte det til Gud og sagde: Helligånd, jeg vil gerne, at du rydder op i mine følelser, mine tanker og mit syn på lederskab i forbindelse med det her – så kom der pludselig et nyt syn. Så kunne jeg se anderledes på ledere. Kan I følge mig? Mit syn på mig selv, på Gud og på andre bliver ændret, hvis jeg tillader Helligånden at komme til. Og det er ikke kompliceret. Helligånden er der hele tiden – du skal bare lytte. Nogle gange handler det bare om at stoppe op og sige: Huha, det her er svært for mig, men Helligånd, du ved alt – hvad siger du til mig lige nu? Og så lytte. Måske kan du ikke løse det i det øjeblik, men så kan du tage det op senere: Jeg har tid i aften, der sætter jeg mig ned i et kvarter og taler med dig om det og rydder op i de ting. Det er en livslang proces, hvor du vokser i din holdning. Og den er ægte – det er det fantastiske. Nogle gange tænker vi, at når Helligånden siger noget, skal vi bare gøre det. Forestil dig mit problem med mit syn på ledere: at jeg bare skulle adlyde og stille mig foran en leder og sige "jeg elsker dig med Jesu kærlighed". Det holder ikke. Det er ikke ægte. Det er kun ægte, når det er produceret i mig. Når forandringen sker i mig, kan jeg gå hen og sige: Hallo, jeg elsker dig. Helligånden viser dig, hvorfor du handler, tænker og føler, som du gør, og giver dig et nyt perspektiv. Hvis du begynder at høre efter, ændrer din holdning sig hen ad vejen, og så ændrer din handlemåde sig, og du bliver et mere elskende menneske. Og Gud siger: Yes, godt gået – der er en, der elsker mere end det naturlige, med Guds kærlighed, fordi der er ryddet op og fjernet nogle ting. Fra frø til frugt: Du har kæmpe indflydelse på, hvor meget din kærlighed til andre mennesker udvikler sig, ved at lytte til Helligånden.

Til sidst nogle praktiske ting. For det første: Praktisér stilhed. Det er svært at lytte, når man hele tiden taler. Nogle gange tror vi, at bøn bare er snak, snak, snak – der er også plads til det, men lyt, vær stille. Mærk efter, hvilke følelser og tanker der kommer op, og bring dem til Helligånden. Jeg har ofte sagt: Helligånd, jeg giver dig adgang til alt – alle mine følelser, der er ikke noget, jeg vil skjule for dig. Jeg giver dig adgang til hele mit liv, så gør mig opmærksom på tingene. Det er ikke sådan, at han popper op hele tiden, men jeg lytter, og der er ting, Helligånden gerne vil have fat i. For det andet: gentagelse. Jesus siger, at hvis du hører noget og ikke bevarer det og bliver ved med at tygge på det, bliver det ikke en del af dig. Nogle ting har jeg skrevet i min telefon – en liste over ting, jeg har lært, sandheder om mig selv, om Gud eller om andre – som en lille reminder i flere år. Jeg læser dem ikke hver dag, men nogle gange popper det op, og så minder jeg mig selv om det: Det her er en sandhed, det er virkeligheden. For det tredje: handling i det små. Begynd at handle på det. Hvis vi vender tilbage til eksemplet med at invitere en på middag: Når du har tænkt over det, inviteret Helligånden ind og mærket, at en af de her ting forhindrer dig – så inviter en god ven, hvor det måske er lettere, og mærk: Nå, det kan jeg jo godt. Så bliver du mere og mere sikker. Og det sidste: fællesskab. Tal med nogle mennesker om det. Gud har ikke sat os i verden for at være alene – vi skal drøfte de her ting. Så min opfordring til dig i dag er: Lad Helligånden forme dit liv. Giv plads til at lytte til ham. Jeg har også en tabel, og det interessante ved den er, at alle hører det samme budskab, men reaktionen er forskellig. Alle hører. Nogle er glade for det, de hører. Men der er kun én, der virkelig tager det til sig – og så kommer der frugt. Det er tankevækkende, og Jesus viser os det for at hjælpe os med, hvordan vi skal reagere på det, han siger.

Vi skal fejre nadver om lidt, og det står Jakob for. Men jeg vil give dig tre minutter til selv at lytte til Helligånden. Spørg Helligånden – eller læg mærke til: Hvilke tanker og følelser kommer til overfladen lige nu? Er der noget, Helligånden vil sige til dig? Han bor i dig – hvis du har sagt ja til ham, er han der. Og hvis du ikke kender Helligånden endnu, kan du invitere ham ind i dit liv: Jesus, jeg vil gøre dig til Herre i mit liv, og jeg kunne godt tænke mig at have sådan en hjælper. Værsgo, kom ind i mit liv. Det er en enkel bøn, du kan bede dér, hvor du sidder. Amen.