Ministeriet er på besøg i stuen hos teenage-atlet Emil Gøttsche og hans coach Daniel Jepsen. Emil har nemlig kvalificeret sig til Teenage CrossFit Games 2026, som han skal deltage i, når det løber af stablen d. 24.-26. Juli i San José, California (sammen med de andre divisioner igen i år). Emil deltager for andet år i træk, men dette år i rækken 16-17 år.
Vi kommer vidt omkring og taler om Emils baggrund indenfor 'TeamGym', hvordan han fandt CrossFit (og hans coach Daniel), hvordan samarbejdet mellem atlet og coach fungerer (og om Emil egentlig kan slå hans coach i workouts), hvordan programmet struktureres og testes - og hvorfor det kan være svært, når man er så suveræn i sin aldersgruppe som Emil. Vi er selvfølgelig også nødt til at høre, hvad Emil egentlig kan løfte (hint: det er mere end Jeres værter...) og hvad det vildeste gymnastik-spring, han har lavet, er (og Daniel og Mainz forstår det stadig ikke).
Hør også om Emils tid på Vejstrup Efterskole, hvem legende-duo'en Fucke og Færch (som virkeligt burde starte deres egen popband) er, hvordan Kristoffer Veins' røde singlet har lagt navn til Kænturjon Gym og alt muligt andet spændende.
Sidst, men ikke mindst, taler vi selvølgelig også om erfaringerne og oplevelserne fra Games 2025 og hvad forventningerne er til i år!
Glæd jer til en spændende episode med Danmarks pt. største CrossFit talent og hans dygtige træner. Velkommen indenfor og tak for at lytte med!
Støt Emils rejse til CrossFit Games på https://gofund.me/f45eaf409
Værter:
Nicolai Engelstock Mainz @flainz
Thomas Frøsig Larsen @thomasfrosix
Gæster:
Emil Gøttsche @emil_gottsche
Daniel Jepsen @danieljepsen_training
Instagram: @fitnessministeriet
Kan du lide, hvad du hører? Så giv os et like, en anbefaling og en anmeldelse på din podcast-app.