Når en knastør lov bliver brandfarlig
Der findes EU-direktiver, som næppe kan få pulsen op hos ret mange.
Og så findes der dem, der bevæger sig fra Bruxelles og helt ind bag hoveddøren. Ind i familien. Ind mellem mor og far. Og ind i spørgsmålet om, hvordan vi vælger at leve vores liv.
EU-direktiv 2019/1158 er et af dem.
Tanken bag er egentlig ganske enkel: Skal vi have større ligestilling mellem mænd og kvinder, er det ikke nok at tale om løn, karriere og kvinder i direktionslokalerne. Noget skal ændres langt tidligere.
Derhjemme.
Men så bliver det interessant.
For kan man virkelig vedtage en lov i Bruxelles – og nogle år senere konstatere, at mænd og kvinder ikke bare opfører sig anderledes, men måske også tænker anderledes om deres roller i familien?
Og skal politikere overhovedet forsøge?
I denne udgave af EU Indefra tager vi detektivhatten på.
Vi møder et par, der netop har prøvet reglerne på egen krop. Vi går tilbage til tankerne bag loven, dykker ned i forskningen og følger sporene videre ud i Europa.
For i nogle lande har direktivet knap nok vakt opsigt.
Andre steder rammer det lige ned i spørgsmål om kønsroller, traditioner, familiens frihed – og hvor meget Bruxelles egentlig skal bestemme.
Og så er der det vigtigste spørgsmål:
Virker det?
Kan man faktisk lovgive sig til nye normer?
Et knastørt EU-direktiv viser sig at være ganske let antændeligt.
Podden och tillhörande omslagsbild på den här sidan tillhör
Jan Simmen. Innehållet i podden är skapat av Jan Simmen och inte av,
eller tillsammans med, Poddtoppen.