Den 30. juli 2026, blot seks dage efter sæsonpræmieren i Superligaen mod Viborg, blev Thomas Thomasberg præsenteret som ny cheftræner i OB. Det skete om eftermiddagen, efter Alexander Zorniger var blevet fyret om formiddagen.Siden har den tidligere Hobro, Randers FC, FC Midtjylland og Pogon Szczecin-træner stået i spidsen for et svingende OB-hold, der inden den igangværende landsholdstermin så ud til at finde fodfæste. I tirsdags var Martin Davidsen og Peter Brix i Ådalen til det første store interview med Thomasberg siden tiltrædelsen. Det er et interview, man selvfølgelig kan høre i sin fulde længde i Stemmer Fra Ådalens podcastfeed. I oktober måneds udgave af SFÅ Tema dykker vi med udgangspunkt i interviewet og sammen med et kyndigt panel ned i Thomas Thomasbergs første tid i OB samt udsigterne til fortsættelsen af hans trænerregime. Hvad er det for en OB-træner, OB har fået? Er ansættelsen udtryk for et kursskifte? Kan OB endelig finde en stabil kurs mod top 6-land med Thomasberg ved roret?
I programmet kan du blandt andet høre om:
Hvilken rockstjerne Thomas Thomasberg minder om
Hvordan OB under Thomasberg skal kunne genkendes
Hvordan panelet hører Thomasbergs interview med SFÅ
Og meget mere
Ved mikrofonerne er Morten Skov, Thomas Dahlslykke og Andreas Bech Vært er Jonas Knudsen
Udsendelsen er bragt i samarbejde med Poul Schou og Fynske Bank
Husk også at du kan støtte Stemmer Fra Ådalen gennem Klub SFÅ. Som medlem får du adgang til en lang række fordele samtidig med at du støtter et lokalt medie, der udelukkende har fokus på OB.
Podden och tillhörande omslagsbild på den här sidan tillhör
Stemmer Fra Ådalen. Innehållet i podden är skapat av Stemmer Fra Ådalen och inte av,
eller tillsammans med, Poddtoppen.