Mediano
Avsnitt

MAGASINET JENNINGS: VM Special om Trump, Infantino, indrejseproblemer og manden bag Balogun-breaking

Dela

Partnere på denne udgave af Magainset Jennings er Mofibo og Proshop. Dem kan du høre mere om i selve episoden og læse mere om længere nede.

Gæst: Søren Lissner
Interviews med: Ben Jacobs (talkSPORT), Nick McGeehan (FairSquare)
Vært: Nicklas Degn

Først var han der ikke. Så gik der noget tid. Han var der stadig ikke. Og så kiggede fodboldverdenen på sig selv tre uger inde i VM og tænkte: “Måske Donald Trump alligevel ikke kommer til at fylde ved den her slutrunde?”

Men vi kunne alle sammen tro om igen, for så ringede Trump til sin gode ven, FIFA-præsident Gianni Infantino, for at høre, hvad det nu egentlig også var med et rødt kort og noget med, at man kunne få karantæne. Og så var VM kompromitteret.

Men det var langt fra alt, der skete uden for banen under et begivenhedsrigt VM. Så her har du en ekstra udgave af Magasinet Jennings, der efterbehandler alt det, der er sket i sportens skygge under VM - også alt det, der er gået under radaren. Og så snakker vi med nogle af aktørerne.

Emnerne og tidskoder:

  • Intro (00:00:45)
  • Hvordan endte vi her? (00:03:27)
  • Alt det der fyldte væk fra banen under VM - med Søren Lissner, Politiken (00:03:29)
  • Interview med Ben Jacobs om hans Trump/Infantino-historie (00:13:59)
  • Interview med FairSqaure om deres klage til IOC og FIFA (00:57:35)
  • Slut (01:16:18)


Her er ekstra læsestof, hvis du har lyst til at dykke endnu mere ned i nogle af de historier, vi kommer omkring i udsendelsen:


Udsendelsen er i formatet Magasinet Jennings, som er opkaldt efter den undersøgende journalist Andrew Jennings, der havde en masse FIFA-afsløringer på cv'et, og det er vores format om alt det, der foregår uden for banen og fortjener opmærksomhed og granskning.

Hidtil er Jennings udkommet i kanalen Sport & Perspektiv, men fremover udkommer det her i Medianos originale gratiskanal, så endnu flere kan få øjnene op for det, vi kalder fodboldens public service.

Det falder også sammen med, at vi har søgt mediestøtte til at levere mere af den her slags indhold, som vi synes er vigtigt - men igen fået afslag.

Husk at fortælle dine fodboldvenner om indholdet på Mediano - og især om Støt Mediano, hvis du er eller har været medlem af Støt Mediano. Vi har et nyt introduktionstilbud: https://www.mediano.nu/stot - man sparer 75 procent.  Og kan du ikke huske adressen, så bare send dem til mediano.nu/29, så lander de direkte på siden, hvor man melder sig ind. På søndag kommer det første af de splinternye afsnit af Fodboldministeriet, som er lavet til medlemmerne af Støt Mediano i anledning af Medianos ti års fødselsdag.


Partner på Magasinet Jennings

  • Partner på udsendelsen er Mofibo. Hos Mofibo kan du lytte til anders Hagens lydbog “Spillet er tabt”.
  • Proshop er også partner på udsendelsen. Under VM har Proshop været med hos os og I lyttere har indsendt en masse rørende svar til konkurrencen om LEGO Editions-sæt. Find hele udvalget af LEGO Editions her.

Vores hovedpartner


Relevante links

Podden och tillhörande omslagsbild på den här sidan tillhör Mediano Media. Innehållet i podden är skapat av Mediano Media och inte av, eller tillsammans med, Poddtoppen.