Niels Bohr Instituttets iskernearkiv i Brøndby industripark er en af verdens største samlinger af iskerner.
Isen består af sammenpresset sne, som er faldet gennem millioner af år og er blevet til det, vi i dag kender som den grønlandske indlandsis. Ved at studere iskernerne kan klimaforskere få et ret præcist billede både af isens alder, og hvordan temperaturen på jorden har ændret sig gennem tusinder og atter tusinder af år.
Denne her udgave af DIIS podcast Verden til Forskel handler om iskernerne i Brøndby. Hvordan iskerneboringer blev født ud af et hemmeligt amerikansk militæreksperiment under indlandsisen. Og om hvordan menneskets aktivitet på jorden er lagret og kan aflæses i iskernerne.
Podcasten er del to i en miniserie om klimaforskning og international sikkerhedspolitik. Lyt til første episode: Amerikanske herkulesfly er klimaforskernes eneste livline til iskerneboringer i Grønland: https://www.diis.dk/publikationer/amerikanske-herkulesfly-klimaforskernes-eneste-livline-iskerneboringer-groenland
Medvirkende: Lin Alexandra Mortensgaard, ph.d.-kandidat på DIIS & Jørgen Peder Steffensen, iskernekurator og professor på Niels Bohr Instituttet.
Podden och tillhörande omslagsbild på den här sidan tillhör
DIIS - Dansk Institut for Internationale Studier. Innehållet i podden är skapat av DIIS - Dansk Institut for Internationale Studier och inte av,
eller tillsammans med, Poddtoppen.