Hvordan kan Europa forsvare demokratiet, når populismen stormer frem, og moderne autokrater som Viktor Orbán underminerer demokratiet indefra? I denne episode af VERDEN FORSØGT FORKLARET diskuterer professor Marlene Wind fra Københavns Universitet og udlandsredaktør Sidsel Nyholm fra Kristeligt Dagblad de store spørgsmål, der præger vores tid: Hvorfor står demokratiet så svagt i en verden, hvor mange vil risikere alt for friheden, og hvordan kan vi modstå populistiske kræfter, der lammer politikken i nøglelande som Tyskland og Frankrig?
Marlene Wind forklarer, hvordan autokrater fastholder en facade af demokrati, mens de systematisk ændrer spillereglerne indefra. Samtalen dykker også ned i Nordens flertalsdemokratiske tradition, hvor 90 mandater bestemmer alt, og hvordan det adskiller sig fra andre europæiske lande, der har opbygget stærke domstole til at beskytte borgernes rettigheder og værdier.
Med fokus på Europas fremtid, krigen i Ukraine og demokratiets kerneværdier belyser episoden de udfordringer, vi står overfor, og hvordan de spiller sammen i en tid præget af populismens og autokratiets pres.
En episode, der belyser de udfordringer, Europas demokratier står overfor, og peger på nødvendige skridt for at sikre deres overlevelse – fra behovet for stærkere domstole og uddannelse i demokratiske værdier til en militant demokratisk tilgang, der forsvarer institutionerne mod populismens og autokratiets pres.
Marlene Wind er professor og leder af Center for Europæisk Politik på Institut for Statskundskab samt medstifter af grundforskningcenteret iCourts, Danmarks Grundforskningsfonds Centre of Excellence for Internationale Domstole ved Juridisk Fakultet, Københavns Universitet; siden 2021 ’special advisor’ for EU's udenrigschef og vicepræsident, Josep Borrell. Samtalens vært er Sidsel Nyholm, udlandsredaktør på Kristeligt Dagblad.
VERDEN FORSØGT FORKLARET er en samtalerække om det, der former vores fælles verden. Ugens gæster bidrager med forskningsbaserede perspektiver på temaer fra den offentlige samtale – det, vi taler om, stemmer om, strides om og samles om. Bliv klogere sammen med nogle af landets førende forskere, når de fra intimscenen i det historiske Københavns Universitetsbibliotek i Fiolstræde giver deres bud på, hvad der er op og ned i aktuelle diskussioner om emner, der betyder noget.
Nye videnskabelige samtaler hver uge på >>>
https://www.youtube.com/@verdenforsoegtforklaret
https://www.instagram.com/fiolstraede
https://www.facebook.com/fiolstraede
https://podcasts.apple.com/dk/podcast/verden-fors%C3%B8gt-forklaret/id1774692002?l=da
https://open.spotify.com/show/32QdQ2YPuFxTqTnGzkv4zP?si=l5YZCaVPQayav24gPzEI7A
Programchef: Mette Holbæk
Programansvarlig: Elisabeth Nøjgaard
Videoproduktion: Good Wind Studio
Lydproduktion: Marco Diallo
Podcastredigering: Jacob Staehelin
VERDEN FORSØGT FORKLARET er udviklet af Københavns Universitet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.