Da Kim Il Sung dør og Kim Jong Il endelig overtager magten, står Nordkorea på randen af afgrunden. Hele verden hader dem, økonomien er kørt i jorden og kort efter begynder en apokalyptisk hungersnød at hærge landet. Desværre for nordkoreanerne aner Kim Jong Il intet om at stoppe nød, sult og død. Til gengæld er han rigtig god til at skabe alle tre ting.