Musik & Stoffer!De to går ofte hånd i hånd, om vi vil det eller ej. I dette afsnit af 'En Ærlig Snak' dykker vi ned i musikkens og stoffernes historie og undrer os lidt over hvordan musik kan være imod stoffer, sådan som Sundhedsstyrelsen og Roskilde festival i mange år har insisteret på. Har musik og stoffer måske faktisk en hel del til fælles? Er musik i sig selv en form for stof, sådan som kunstneren Raske Penge synger på sangen 'Ynglingsstof" ? Meget apropos har vi en lang snak med selv samme mand: Rasmus Poulsen aka Raske Penge aka Ras Money... Kært barn har mange navne! Og Rasmus har også mange tanker om hvordan vi forholder os til stoffer som art og hvordan vi kan få en bedre verden med dem. Rasmus er en af de få kendte danskere der taler åbent om kontroversielle emner som legalisering og til og med tør sige at han selv tager stoffer engang i mellem. Vi talte om vigtigheden af at de mere"almindelige" stofbrugere tager bladet fra munden: dem der tager dem af og til, men ikke er synlige i gadebilledet som de mest stigmatiserede stofbrugere er. Der er ikke mange der taler stofbrugernes sag og det er fordi det er det mest bekvemme. Mange af os kan tage stoffer lidt her og der når vi har lyst, uden at lide store konsekvenser. Så længe vi holder mund. For det er når vi snakker højt, at der kan komme repressalier. Det er desværre med til at opretholde et misvisende billede af stofbrugere. De/vi er vidt forskellige og det er på tide der kommer flere på banen og taler sagen for en bedre verden med stoffer i. Vi krydrer med bidder fra en masse stofrefererende musik, som der jo er så meget af, og får til og med også en fortolkning af Prince direkte fra Århus' stofindtagelsesrum, der advarer om smittespredning ved pibe-deling <3 . Alt i alt er det så FARMA-ikonisk som det bliver

Podden och tillhörande omslagsbild på den här sidan tillhör Projekt Farmakon. Innehållet i podden är skapat av Projekt Farmakon och inte av, eller tillsammans med, Poddtoppen.