Projekt Farmakon har været i Aarhus! Det er den bedste by at være hjemløs i, bliver vi fortalt ude foran varmestuen, Værestedet. Men hvad kan de lige i Aarhus, som de ikke kan i andre byer? Lyt med for at finde ud af svaret, der måske er en smule sarkastisk ;) Vi har snakket med en af byens hjemløse, som kommer på Værestedet, hvilket både er en varmestue og et fællesskab. Der er mad tre gange om dagen, Hus Forbi sælgere køber deres aviser her, og nogle af husets brugere tjener et par skillinger på "Poverty Walk", et koncept hvor hjemløse eller tidligere hjemløse og/eller stofbrugere, giver en tour af byens mere oversete hotspots: der hvor gadens folk (over)lever som de bedst kan, hvor der fixes og ryges, og livet leves på måder der er langt fra den blankpolerede overflade i smilets by. Der tales om: øjenbæ og hvordan der kan findes løsninger på sociale problemer når folkemunden begynder at snakke, politichikane, det magiske ord "dispensation", frirum og hvilke signaler det sender at centralisere stofscenen mellem en oliefabrik og "Danmarks største terrormål", JyllandsPosten. Og Lotte Heise! Denne podcast er produceret af BrugerForeningen for Aktive StofbrugereRedigeret og udarbejdet af jeres trofaste værter Ejgil & KlaraCover billedet stammer fra dokumentaren " Aarhus Oliefabrik A/S", 1933, produceret af Fotorama. 

Podden och tillhörande omslagsbild på den här sidan tillhör Projekt Farmakon. Innehållet i podden är skapat av Projekt Farmakon och inte av, eller tillsammans med, Poddtoppen.