“Jeg tror på, at man kan finde sin egen mening i livet, og det synes jeg er meget vigtigt at pointere, fordi det har jeg også selv måtte gøre. Vi har jo ikke den samme mening med livet alle sammen, og der er ikke én mening med livet for alle."
Man kan nok godt forestille sig, at hvis man får diagnosen bipolar lidelse, når man går rundt med en drøm om at blive mariner - der kræver en barsk, udfordrende og stressfremkaldende uddannelse - er lidt af en mavepuster. Sådan var det i hvert fald for Cecilie Vahl.
Men til trods for hendes nystillede diagnose og tvivlsomme medicinering tog hun beslutningen om at melde sig som værnepligtig på Bornholm. Det skulle vise sig at blive en hård og usandsynlig rejse, fulgt af hvad der føltes som nederlag på nederlag. Var det overhovedet muligt? Var livet overhovedet værd at leve?
I sin bog, “Indre Kamp”, fortæller Cecilie sin gribende historie om sin turbulente rejse mod både at blive mariner, men også mod at lære sin egen sygdom og sine egne grænser at kende.
Her får du hendes historie. God fornøjelse.
-----
I denne episode tales der om selvmord. Hvis dette er et følsomt emne for dig, anbefaler vi, at du springer denne episode over. Husk at du kan ringe til Livsliniens telefonrådgivning, 70 201 201 alle årets dage fra kl. 11.00-05.00. Læs mere på www.livslinien.dk.
---
Medvirkende: Cecilie Vahl Værter: Anders Guldberg & Maria Ladekarl
Lyden af et Sundt Sind udgives af DepressionsForeningen med støtte fra Trygfonden. Podcasten er produceret af hearHEAR podcast production.
Podden och tillhörande omslagsbild på den här sidan tillhör dansk podcast. Innehållet i podden är skapat av dansk podcast och inte av, eller tillsammans med, Poddtoppen.