Det er paradoksalt, at mennesker har regnet ud, hvordan vi kan vaccinere os imod livmoderhalskræft, tale med venner, der bor langt væk fra os, køre rundt på Mars og trække vejret under vand, OG alligevel havner vi alle i skænderier med hinanden, slagsmål, krige og skilsmisser. Vi burde altså været blevet klogere end de konflikter, der har kendetegnet menneskehedens historie siden tidernes morgen. Skulle man tro. Men nej. For konflikter ledsager mennesker, som den skygge vi kaster. Og konflikter kan have alvorlige konsekvenser.

Denne episode beskriver konflikters psykologiske indretning, og jeg beskriver en standardmodel, som vi henholdsvis kan forstå konfliktens komponenter og derpå forsøge at håndtere den.

Alle konflikter kan ultimativt løses. Enten ved total udslettelse af sin modstander. Eller ved fuldkommen underkastelse. Dog vil konflikthåndtering være i området imellem disse to ultimative yderpunkter. I dette område skal vi forhandle og påvirke vores indbyrdes relation, sagens kerne og konfliktfølelser.

God fornøjelse:-)

Podden och tillhörande omslagsbild på den här sidan tillhör Nenad Michael Elkjær. Innehållet i podden är skapat av Nenad Michael Elkjær och inte av, eller tillsammans med, Poddtoppen.