Velkommen til Bare Snak Danmark rundt, hvor jeg, Mathias Broby Petersen, vil cykle landet tyndt for at lave podcast med sociale tilbud for udsatte borgere. Dette er den anden af tre podcastepisoder, der vil give jer lidt kontekst af hvad turen kommer til at indebære. 

Christian Krause er sådan en ret vild type. Om det så er da Christian som 11-årig nuppede sit første Marathon, eller da han cyklede igennem USA på 6 dage, eeeeller da han i ét stræk hallucinerende cyklede over 2000 kilometer, i begge retninger, under Irland rundt i stormvejr, så får han altså mine flade 800km på 11 dage til at blegne. Det får tingene i perspektiv når man taler med en person, der har været så langt ude, at jeg ikke engang har abstraktionsniveauet til at forestille mig det. Oveni alle disse surrealistiske sportspræstationer, så er Christian også major i militæret, og har været udsendt en række gange, som en del af en enhed han ikke ville tale så meget om, samt været holdkaptajn igennem snart 15 år hos Team Rynkeby. Alt i alt, så ville jeg gerne tale med en person, der kunne give mig et indblik i hvordan det er at presse sig selv, og det kunne Christian i den grad levere.

Podden och tillhörande omslagsbild på den här sidan tillhör Mathias Broby Petersen. Innehållet i podden är skapat av Mathias Broby Petersen och inte av, eller tillsammans med, Poddtoppen.