I denne episode taler jeg med klinisk sexolog og parterapeut Mehrnoush Parve, som har speciale i kulturforskelle.

Hun har blandt andet tidligere undersøgt, hvordan iranske mænd forholder sig til seksualitet, når de lever i Danmark. Hun er så optaget af sin forskning i kulturel seksualitet, at hun formidler sin viden til fornuften såvel som maven.  

Mehrnoush udbreder sine budskaber på flere forskellige måder: Hun holder foredrag og har tidligere lavet undervisningsfilm om seksualitet for uddannelsesinstitutioner - og så står hun bag en sexologisk film fra Iran.

To gange om ugen driver Mehrnoush Parve desuden hjemme-restauranten “Lille Quchik”, hvor hun ikke er bange for at bruge erotiske titler om sine persiske retter og drinks. Hun siger hun gør det for at bryde tabuer omkring sex gennem humor. 

Vi taler derfor i dagens episode om “skammen mellem benene”! Og Hvorfor skammer vi os som kvinder? Og hvordan kan det være, at kvinders lyst og begær altid har været og fortsat er symbolet på kvinders værdi. Samt hvilke begrænsninger, der spænder ben for kvinders rådighed over deres egne kroppe. 

Og vi slutter af med at høre, hvordan blufærdighed og seksuelt oprør godt kan gå hånd i hånd. Hvor den gyldne middelvej ligger når kvinder kæmper for deres egen seksualitet mellem samfundet frisind og forældrenes normer. 

Denne podcast er støttet af Kvinfo - Danmarks videncenter for køn, ligestilling og mangfoldighed. For at høre mere om Kvinfos arbejde kan du klikke ind på www.kvinfo.dk.

Velkommen til Skamløs!

http://souhaal-mersal.com/

Facebook side: Skamløs

Insta: souhaalmersal

Podden och tillhörande omslagsbild på den här sidan tillhör Souha Al-Mersal. Innehållet i podden är skapat av Souha Al-Mersal och inte av, eller tillsammans med, Poddtoppen.