I denne episode af Grundtanker sidder vi i de fine gamle lokaler på Niels Bohr Institutet og fornemmer historiens vingesus. Man kan nemlig trække en lige linje fra den forskning, der fandt sted her for 100 år siden, og så op til nutidens mest avancerede diagnosticering og behandling af kræft inden for det felt, der hedder nuklearmedicin.
Speciallæge og professor Liselotte Højgaard har udover sit daglige arbejde med behandling og forskning også gravet dybt i historien bag de videnskabelige fremskridt, som har givet os røntgenbilleder, PET-scannere og andre i dag helt uundværlige redskaber i sundhedsvæsenet – en historie, der på mange måder begyndte med den adelige ungarske videnskabsmand George de Hevesy og hans arbejde netop på Niels Bohr Institutet.
Produceret af Anders Høeg Nissen for Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab Vært: Kristoffer Frøkjær Medvirkende: Speciallæge og professor Liselotte Højgaard Musik: Carl Frøkjær-Jensen
Podden och tillhörande omslagsbild på den här sidan tillhör Videnskabernes Selskab. Innehållet i podden är skapat av Videnskabernes Selskab och inte av, eller tillsammans med, Poddtoppen.