Da Pia Fjorback Hejler og Peter, Pias mand, erfarede, at de ventede et barn med kromosomfejl, valgte de at afbryde graviditeten.
Episode 5 handler om at træffe valg. Om at tage ansvar. Om at føle skyld. For når man ikke selv er helt sikker på, om man er blevet mor, så kan det være svært at anerkende sin egen sorg.
Pia fortæller ærligt om, hvordan hun omtalte om fødslen af datteren, Nanna, som en abort, og hvordan hun automatisk gik i handlemodus i tiden før og efter fødslen. Situationen virkede rationel, og som et rationelt menneske måtte Pia lære at lytte til sin intuition: Hvordan giver man sorgen plads, når man ikke selv er afklaret med, om man har fået en abort eller mistet et barn? Når man ikke helt føler, at man er blevet mor? For Pia mærkede jo både kærligheden og sorgen, da hun fik Nanna i sine arme efter fødslen.
Sorg er noget man arbejder med hele livet, og for Pia har der været en stor, personlig udvikling i at finde en plads til Nanna. På den måde bliver det også en samtale om, hvordan livets oplevelser og erfaringer former menneskers identiet. Også den identitet der ligger i at være mor, og som hos Pia først voksede frem med tiden.
Podden och tillhörande omslagsbild på den här sidan tillhör Forældre & Sorg - Landsforeningen Spædbarnsdød. Innehållet i podden är skapat av Forældre & Sorg - Landsforeningen Spædbarnsdød och inte av, eller tillsammans med, Poddtoppen.
