I sidste uge stemte folketinget for regeringens forslag til at skærpe kravene til markedsføring af uegnede billeder, omtale og henvisning til børn og unge under 18 år.
På Erhvervsministeriets hjemmeside skriver de, at “Lovforslaget er den første opfølgning på regeringens udspil om sociale medier.”
Fra det nye år bliver det altså forbudt at omtale, henvise til eller vise billeder af produkter, der vurderes uegnede for børn og unge under 18 år. Det gælder f.eks. kosmetiske behandlinger, solarier, slankeprodukter og tatoveringer eller produkter af seksuel karakter mod betaling – også kendt som sugar-dating. En overtrædelse kan medføre en bøde på mindst 25.000 kroner og afhænger af den erhvervsdrivendes årlige omsætning.
Jeg har talt med specialkonsulent ved Forbrugerombudsmanden Marie Asmussen. Hun er uddannet jurist og skal prøve at sætte os lidt ind i juraen omkring den her ændring af reglerne. Det er forbrugerombudsmanden, der føre tilsyn med markedsføring, forbrugerbeskyttende regler og brud på markedsføringsloven.
Er en influencer nogensinde ikke-erhvervsdrivende? Og hvordan vurderer man om et opslag eller en reklame er målrettet børn og unge under 18 år eller om en influencers primære følgere er i den aldersgruppe?
Jeg taler også med Camilla Mehlsen, som er digital medieekspert hos Børns Vilkår og med Stine Liv Johansen, som er formand for Medierådet for Børn og Unge og jeg spørger dem, hvad det tænker om de nye skærpelser og om de tænker, at de løser et konkret problem og om de i så fald kommer til at gøre en forskel.
Podden och tillhörande omslagsbild på den här sidan tillhör LOUD. Innehållet i podden är skapat av LOUD och inte av, eller tillsammans med, Poddtoppen.
