Der er hvile for de trætte. Unægtelig et godt budskab. Men hvordan finder vi det, når det er skjult for os, der med visdom og forstand søger at forstå? Hvem er de umyndige? Og kan jeg være en af dem? Sognepræst i Holte, Christian Fink Tolstrup, møder Kierkegaard-forsker, René Rosfort på Søren Kierkegaard Forskningscenteret til en samtale om prædiketeksten til sidste søndag i kirkeåret. SAK-busten flyttes lige nu - både fysisk og i mere åndelig forstand - lidt rundt i den teologiske verden, og er for tiden endda beskyttet bag glas. I samtalen udlægges Jesu ord med SAK både uden for og inden for døren.