Moviebox
Avsnitt

Episode #64 - "Sved, støn og stramme bøffer"

Nogle genrer er mere oplagte til en filmaften end andre, når vi sidder og finder ud af, hvad vi skal bruge en Moviebox-sæson på. Vi ser ofte action, horror og komedie i forskellige afskygninger. Til gengæld er der andre store genrer, der ikke falde så naturligt, så som genren for sportsfilm. Dette forsøger redaktøren (aka. Kaptajn Video) at gøre op med i denne episode, for selvom titlen "Sved, støn og stramme bøffer" lyder voldsomt sexet, så dækker den ganske enkelt over sportsfilm.

Men hvad sker der så, når man lader VHSykopaterne fra Moviebox gå på jagt efter sportsfilm? De vælger alle tre film, der handler om folk der slåsser. Officielt set er det tre sportsfilm, ja, men det er også vaskeægte slåsserfilm. Og ved I hvad? Det er HELT okay. Især når drengene tager så fantastiske film med, som de gør her. Tre film der 100% fortjener en plads i den evigt voksende The Moviebox Collection.

Ask får lov at åbne ballet med Sidekicks (1992) - intet mindre end en meta-film fra Chuck Norris, hvor Chuck spiller Chuck, og det er jo per definition verdens bedste idé. No Retreat No Surrender (1985) kender vi udemærket til, men vi har faktisk ikke set den. Det har Niels, og han får den solgt som en af de HELT store Moviebox-klassikere. Slutteligt runder Sonny af ved at flå sin t-shirt af og introducere os for wrestlinge-action-familiekomedie-mesterværket No Holds Barred (1989). Og HUSK: Spol altid episoden tilbage, når du har lyttet færdigt!

Med venlig hilsen, Ask, Sonny, Niels & Casper

Podden och tillhörande omslagsbild på den här sidan tillhör Filmnørdens Hjørne. Innehållet i podden är skapat av Filmnørdens Hjørne och inte av, eller tillsammans med, Poddtoppen.