I Episode 9 taler jeg med Birgitte Janischefska, som arbejder som pårørendementor. Hun oprettede selv i sin egen stilling tilbage i 2017, som startede med 8 timer ugentligt, og som nu er en fuldtidsstilling, hvor hun støtter og vejleder mennesker, som er pårørende til en ellers flere, som er indlagt på Psykiatrisk Center København. Birgitte deler ud af sine mange erfaringer og fortæller om, hvilken forskel hun gør for de pårørende.
Et vigtigt og yderst essentielt led i hendes arbejde er, at hun også selv er pårørende. Hendes søn blev syg med diagnosen skizofreni for over 10 år siden, og hun oplevede selv en frustration og magtesløshed over ikke at blive mødt af nogen inden for systemet, som inddragede og hjalp hende. Efter tre år med indlæggelser og usikkerhed ramlede Birgittes verden sammen og hun blev sygemeldt med depression. Birgitte beskriver blandt andet, hvordan det var hendes andet barn, hendes 'raske' datter, som blev drivkraften til at få det bedre og lære at acceptere det livsvilkår det nu engang er, at hun har en psykisk syg søn, og dermed stoppe med at kæmpe imod.
Vi taler også om vores erfaringer med at være pårørende til én på et bosted under covid19, om sorgen og afmagten som pårørende, om psykiatriens manglende inddragelse, og om at vi ønsker et nationalt Center For Pårørende.
Podden och tillhörande omslagsbild på den här sidan tillhör Sophie Espe. Innehållet i podden är skapat av Sophie Espe och inte av, eller tillsammans med, Poddtoppen.
