Torsdag spillede F.C. København en på alle måder underlig Conference League-kamp, mod hviderussiske Dinamo Minsk.
Kampen blev spillet på Minsks midlertidige “hjemmebane” i Sumgayit i Aserbajdsjan. Der var ingen tilskuere på stadion og heller ingen journalister fra Hviderusland. Og bare to danske medier, Bold og Copenhagen Sundays, havde fundet vej til kampen, som københavnerne trak sig sejrsrigt ud af.
På vej hjem fra den strabadserende tur til den utraditionelle oliestat tændte vi – efter en flyvetur det første måltid i mange timer – fredag morgen for optageren på en restaurant i Istanbuls lufthavn. Det blev til denne special fra Sundays Podcast.
God fornøjelse!
Medvirkende: Raymund Nelausen (journalist, Bold), Jacob Skaaning (researcher og fikser, Copenhagen Sundays) og David E. Bastian-Møller (redaktør, Copenhagen Sundays).
Optaget i Istanbul International Airport fredag den 29. november 2024
Lyd: Copenhagen Sundays.
Partnere: Unibet og ProTreatment.
En special fra Sundays podcast – podcast fra Copenhagen Sundays.
Podden och tillhörande omslagsbild på den här sidan tillhör Copenhagen Sundays. Innehållet i podden är skapat av Copenhagen Sundays och inte av, eller tillsammans med, Poddtoppen.