Det er lidt en kliché, at man ikke får sovet når baby kommer
til verden, men det er en kliché med rod i virkeligheden. I hvert fald er det
ikke blevet til nær så mange timer på langs for undertegnede, som der egentlig
er behov for.
Det er dog langt fra alle der har samme oplevelse, har jeg
erfaret. Jeg er flere gange misundeligt lyttet med, når andre forældre
fortæller hvordan deres barn valgte at sove igennem allerede efter et par måneder,
hvorfor de aldrig rigtig har manglet søvn. Ikke medmindre det er selvforskyldt
fordi de er blevet oppe til sendt for at se Netflix, eller har festet med
venner – en luksus som jeg har måtte vinke farvel til fra junior kom til
verden.
Man kan altså, med andre ord, være heldig og uheldig når det
kommer til søvnlotteriet. I den lodtrækning må jeg nok erkende, at jeg har
trukket nitten.
Der er nemlig aldrig rigtigt ro fra hans juniorseng en hel nat, hvorfor vi
nat efter nat må forlade drømmeland for at udrede problemer i rummet ved siden af.
Det kan altid blive værre
Midt i det enorme søvnoverskud som jeg har trasket rundt i i
et års tid nu, tog jeg mig selv i at begå den store fejl at sige ”Det skal nok
gå skat. Det kan i det mindste ikke blive meget værre”. Dumme mig, for jeg
burde efterhånden have erfaret hvordan skæbnen opererer og at min udtalelse
ville være hybris som vi kender det fra det gamle Grækenland.
For ganske rigtigt, så blev jeg straffet. Det gjorde vi
begge, takket være mit hovmod. For det kunne nemlig blive værre – det kan det
altid!
Vores søde lille dreng har nemlig fået skoldkopper og feber
som resultat heraf, hvilket har gjort søvn for os alle umuligt. Vi forventer
bedring snart, men her på 3. dagen maksimum et par timers søvn akkumuleret
henover perioden, er det lidt svært at forblive positiv.
Nu har vi hævet hovedgærdet på hans juniorseng i håb om, at
det måske kan hjælpe på snotnæsen, og så krydser vi ellers fingre for, at de
kløende skoldkopper og den hede feber snart fortager sig. Dels for vores egen
nattesøvns skyld, men naturligvis i endnu højere grad for hans skyld – det er
jo synd for den lille stakkel.
