Verdens bedste børnehospital. Sådan lyder ambitionen for Mary Elizabeths Hospital, også kaldet Børneriget, Danmarks nye børnehospital.
For på det gamle Rigshospital blev en gravid kvinde, der havde en komplikation under fødslen, sendt på intensivafdelingen, mens hendes nyfødte barn kom på neonatalafdelingen på en anden etage. Og faren var der ikke plads til, så han måtte gå hjem. Familien blev skilt ad.
Men hvordan får man omsorg ind i arkitekturen, når bygningen skal rumme alt fra fødsler til kritisk syge børn? Og hvordan formgiver man et hospital, som ikke kun skal have fokus på patienten, men hvor hele familien skal kunne opretholde så normalt et liv som muligt gennem et kritisk sygdomsforløb?
Hospitalet åbner i 2027, hvor man samler alt under ét tag på Nørre Allé i København. Men allerede nu står en otte etagers bygning med runde former og store vinduespartier, som på mange måder ikke ligner noget, man ville forbinde med et hospital.
Børneriget er resultatet af et bemærkelsesværdigt samarbejde mellem Rigshospitalet, Region Hovedstaden og Ole Kirks Fond. Den store rød/orange bygning er skabt af 3XN i samarbejde med Arkitema og Niras.
I dette afsnit kan du høre idémanden, arkitekten samt projektchefen fortælle om tilblivelsen og visionerne for Børneriget.
Medvirkende: Bent Ottesen, lægelig konsulent Mary Elizabeths Hospital,
fhv. overlæge, fhv. centerdirektør, Juliane Marie Centret, Rigshospitalet.
Stig Vesterager Gothelf, senior partner, head of design, 3XN.
Thomas Leth Frandsen, overlæge, ph.d., projektchef Mary Elizabeths Hospital.
Research & Tilrettelæggelse: August Dyrborg og Daniel Vognstrup
Musik, lyddesign og klip: Daniel Vognstrup
Research & Tilrettelæggelse: August Dyrborg og Daniel Vognstrup
Musik, lyddesign og klip: Daniel Vognstrup