Temaet for arrangementet er EU – er vi på vej mod nye gældskriser og øget centralisering eller kan den decentrale model reddes?

En stor del af EU-landene overskrider systematisk og i stigende grad loftet for den tilladte offentlige gæld. Det gælder også kernelande som Frankrig og Tyskland. De hidtidige regler er ofte ikke blevet fulgt. EU har samtidig, med Genopretningsplanen, påbegyndt fælles lånoptagelse og omfordeling.

Kan EU's decentrale system for finanspolitisk koordinering bringes til at fungere, eller vi på vej mod nye gældskriser og/eller en mere central styring af den økonomiske politik i EU, måske en føderal stat? Bør større centralisering kun gælde eurolandene, eller også ikke-eurolande som Danmark? Det er blandt de spørgsmål, som panelet vil diskutere.

Oplægsholdere:

Otto Brøns-Petersen, Analysechef i CEPOS 

Niels Thygesen, Professor Emeritus på KU samt formand for European Fiscal Board 

Anders Christian Overvad, Chefanalytiker i Tænketanken EUROPA 

Martin Ågerup, direktør i CEPOS, er ordstyrer til arrangementet. Der vil være mulighed for at stille spørgsmål til panelet.

Podden och tillhörande omslagsbild på den här sidan tillhör CEPOS. Innehållet i podden är skapat av CEPOS och inte av, eller tillsammans med, Poddtoppen.