Esben og Jakob sætter punktum i sagaen om klimaminister Lars Aagaard, hvor rigsfællesskabets fremtid pludselig blev draget i tvivl fra en uventet kant. De ser også nærmere på to forskellige, men alligevel meget sammenhængende brændende politiske spørgsmål: det om danskernes pensionsalder og tilstrømningen af udenlandsk arbejdskraft.


Ugens emner i #dkpol:

  • Pension (12:32): Selvom Frederik Vad ikke lancerede en ny pensionsmodel med sin udmelding fra talerstolen i Folketinget, har velfærdsforliget fra 2006 alligevel fået en udløbsdato. Esben og Jakob ser på, hvordan partierne positionerer sig i pensionsdebatten, og diskuterer, hvad det er for en tid, vi bevæger os ind i.
  • Udenlandsk arbejdskraft (22:14): Esben og Jakob starter med Dronning Margrethes nok mest ikoniske nytårstale for at tale om, hvordan man siden da har set på udenlandsk arbejdskraft – og gør det i dag. For vi har mere end fuld beskæftigelse, og det er lig med økonomisk gevinst. Men hvad er så problemet?
  • Endnu en bombe under Rigsfællesskabet (34:59): Esben og Jakob ser på Rigsfællesskabets usandsynlige vej til dansk klimapolitik efter Sjurdur Skaales udmelding fra talerstolen i Folketinget. Og de ser så på, hvor det efterlader Lars Aagaard.


Næste fredag, den 2. maj, løber #dkpol-løbeklubben igen. Turen starter klokken 08.00 foran Altinget i Ny Kongensgade 10 i København.

 

Værter: Esben Schjørring, politisk redaktør på Altinget, og Jakob Nielsen, ansvarshavende chefredaktør på Altinget

Producer: Emma Klitnæs, podcastassistent

 

Shownotes:

Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Podden och tillhörande omslagsbild på den här sidan tillhör Altinget.dk. Innehållet i podden är skapat av Altinget.dk och inte av, eller tillsammans med, Poddtoppen.