Denne udsendelse er den første ud af to med forfatter og litteraturforsker, Søren R. Fauth. Søren er lektor ved Århus Universitet og har udgivet en lang række af forskningspublikationer om tysk litteratur og tænkning. Derudover har han forfattet fire digtsamlinger: Universet er slidt, På Jupiter findes fortiden ikke, Digt om døden og senest Moloch. De kan alle varmt anbefales. 

Temaet for denne første udsendelse er den østrigske forfatter Thomas Bernhard (1931-89). Bernhard anses af mange for at være en af det tyvende århundredes største forfattere. Hans værker omhandler ofte store eksistensspørgsmål og aspekter ved kunst, tradition og den moderne tidsalder. Fauth har oversat ti af Bernhards værker, blandt andet Undergængeren og Forstyrrelse.

Denne første udsendelse omhandler Bernhards biografi og værk generelt. Søren læser desuden op fra netop Undergængeren

God fornøjelse!

 

Vært: Victor Lange

Musik: Victor Lange & Heine Volder

Produktion: Heine Volder

Podden och tillhörande omslagsbild på den här sidan tillhör Regnfang. Innehållet i podden är skapat av Regnfang och inte av, eller tillsammans med, Poddtoppen.