Anmeldelse: Barry Windsor-Smith / Monsters
Avsnitt

Anmeldelse: Barry Windsor-Smith / Monsters

Den engelske tegner Barry Windsor-Smith har været 35 år undervejs med tegneserien Monsters, som netop er udkommet. Vi diskuterer i dagens afsnit, om den har været ventetiden værd og giver en introduktion til manden bag. 72-årige Windsor-Smith regnes for at være en stilskabende fornyer af superheltegenren og er af de fleste danskere nok mest kendt for at have tegnet Conan i 70’erne og X-men serierne Lifedeath og Weapon X, om henholdsvis Storm og Wolverine, der udkom da firserne blev til halvfemserne. Siden årtusindeskiftet har outputtet ikke været så stort, der har været planlagte projekter og serier der ikke blev til noget, måske fordi han arbejdede på Monsters?

Tegneserien er et monster af en tegneserie, imponerende 360 krydsskraverede sider, tætpakket med dialog og den ene voldsomme scene efter den anden. Monsters er vokset fra en 32 siders Hulk-serie til … ja, hvad er den egentlig? Vi analyserer et værk, der indeholder både superhelte, græsk mytologi, horror, kunsthistorien, familietragedie, krig og kærlighed, og som blander genrerne på en måde der er sin helt egen. Det er ambitiøst, både litterært og visuelt, men lykkes det Barry Windsor-Smith at komme i mål med sit magnum opus?

Få svaret når Radio Rackhams stærkeste opstilling Henry Sørensen, Thomas Thorhauge, Matthias Wivel og Frederik Storm kigger nærmere på seriens specielle tilblivelsesproces, fortæller alt hvad der er værd at vide om Barry Windsor-Smith og vurderer om Monsters har været de 35 års ventetid værd. Og ja, der SPOILES big time! (Han dør til sidst).

Podden och tillhörande omslagsbild på den här sidan tillhör Rackham. Innehållet i podden är skapat av Rackham och inte av, eller tillsammans med, Poddtoppen.