Anmeldelse: Alison Bechdel / The Secret to Superhuman Strength
Avsnitt

Anmeldelse: Alison Bechdel / The Secret to Superhuman Strength

SUPERSTYRKE Amerikanske Allison Bechdel (f. 1960) er en af den såkaldte graphic novels definerende figurer, en af den selvbiografiske tegneseries mest betydningsfulde skabere og den nok højest profilerede skaber af tegneserier med LGBTQ+-tematik. Hun er nu aktuel med en stor tegneserie om… fitness?

Den hedder The Secret to Superhuman Strength og handler selvfølgelig om langt mere end det. Igen er der tale om selvbiografi, men fortalt gennem et langt livs besættelse af fysisk træning. Med grundlag i tidernes skiftende fitness-trends, såvel som de spejlinger i tidligere tiders litteratur og litterære skikkelser, vi kender fra hendes tidligere arbejder, bliver bogen ligesom hendes andre en refleksion over de menneskelige relationer, der har defineret hendes liv.

Hør hvordan i denne episode af Radio Rackham, der gæstes af Anne Mette Kjærulf Lorenzen, skaber af Skamlebben (2018), en autofiktiv tegneserie om at springe ud som lesbisk sent i livet, og Julie Paludan-Müller, redaktionschef på Gads forlag.

Som det oftest sker når vi anmelder, kommer vi rundt om hele den involveredes karriere, så vi får også kigget på den mangeårige stribe Dykes to Watch Out For (1983-2008), samt de tidligere erindringsbøger, bestselleren Fun Home (2006, da. Bedemandens datter) og Are You My Mother? (2012).

Podden och tillhörande omslagsbild på den här sidan tillhör Rackham. Innehållet i podden är skapat av Rackham och inte av, eller tillsammans med, Poddtoppen.