Der findes forskellige tilgange til behandling af overspisning og mindskning af ustyrlig spisetrang - nogle mere virksomme end andre. I denne episode af podcasten VÆGTVINDER deler jeg en af de mindre kendte, men ikke desto mindre yderst effektive tilgange, som vinder mere og mere indpas. Du får hele 'opskriften', men husk: hvis du vælger at forsøge dig med den, skal det gøres fuldt ud, ellers er det 'bare endnu en overspisningsepisode'. Gratis guide: 'Slip sukkertrangen' tryk her https://www.gitteboesen.nu/sukkertrang

Det blev der sagt: (Transskription af udsendelsen)

Vi skal tilbage i tiden, helt tilbage til starten af dette årtusinde, mere præcist sommeren 2003. Jeg gik på Syddansk Universitet og var ved at tage min bachelorgrad. Sommerferien var netop skudt i gang og på uni har man ferie helt frem til september, så jeg havde skaffet et fuldtids sommerferie job ved siden af min anden tjans i Netto, så jeg kunne tjene nogle penge til at supplere op med.

Jeg havde landet et job hos, hvad jeg dengang betragtede som ’drømmejobbet for min madglade mave’ meeen mareridtsjobbet for min talje. Jeg var blevet ansat hos Daloon fabrikken i Nyborg – Daloon du ved: Daloon ligger godt i maven. Jeps! forårsrullefabrikken.

Det var med skiftende arbejdstider så det var morgen, aften og nattetjanser ved rullebåndet og jeg var glad for det. Jeg var endnu mere glad for den ordning der var: alle forårsruller der blev frasorteret. Dem der havde små fejl, ikke var pæne eller ikke passede i størrelsen, som derfor ikke kunne pakkes, måtte vi medarbejdere tage med hjem. Mange af de andre medarbejdere havde været ansatte i mange år og havde ligesom spist deres andel, så der var masser til mig.

Jeg følte jeg havde vundet i lotteriet 1) jeg elskede forårsruller

2) de var gratis – perfekt til en på SU

3) forårsruller er lette at lave og jeg havde en friturekoger.

Ikke nok med at jeg tjente penge, så kunne jeg også spise gratis – så det gjorde jeg. Jeg havde ingen stopklods. Jeg spiste vitterligt forårsruller morgen, middag og aften.

Ingen begrænsninger, ingen forbud.

Nu sidder du sikkert og tænker ’ hold da op, du må have taget meget på den sommer?’ men inden jeg svarer på det, må jeg hellere lige præsentere mig selv.

Jeg er Gitte Boesen Vægttabsmentor og Vanecoach, jeg hjælper kvinder med at opnå et varigt vægttab og et liv uden overspisning, så de kan føle glæde, ro og tilfredshed i krop og sind. Du lytter med på podcasten VÆGTVINDER der uden forbud, skyld og skam giver dig værdifulde vægttabsråd.

Nå men tilbage til forårsrullerne. Ja det er sandt at jeg tog på den sommer – eller skal jeg sige ’også den sommer’, for som tidligere overspiser har yoyovægt og vægtøgninger været en fast følgesvend. Men der skete noget helt 'magisk' for min overdrevne spisetrang af forårsruller og dertilhørende kalorieindtag. Den forsvandt nemlig efter en lille måneds tid cirka. Så fra at spise forårsruller  ’døgnet’ rundt landede mit indtag på et mere afbalanceret leje og jeg fik helt naturligt lyst til noget andet – noget der var mindre ’forårsrulle-agtigt’. Jeg gik altså fra at crave – have overdrevet trang til - forårsruller, til at synes de var omtrent ligeså spændende som rugbrødsmadder.

Så hvad skete der. Jo ser du med den viden jeg i dag, 20 år senere, uddannelse, speciale og utallige klienter besidder, skete der det at jeg – helt uintentionelt – fik 'afglorificeret' forårsruller. Forårsruller gik altså fra at have særstatus som noget jeg måtte have, til noget helt almindeligt. Fra at være på en piedestal til at være hverdagsmad.

Og det min kære ven! Lige netop det er en stor del af nøglen til et vægttab. Fordi: det mad som du craver (chokolade, rundstykker med smør, pasta, pizza, lakridser, cola, *indsæt selv*) har en særlig plads hos dig som noget særligt, noget der bruges til eksempelvis hygge, noget der er ekstra og ikke mindst noget der er forbudt at spise hver dag hele tiden. Det er ikke sikkert at du tænker over det, men craver du fødevarer har du det sådan.

Det er imidlertid helt almindeligt, da mange af os fra barns ben har fået restriktioner omkring bestemte fødevarer og ’pas nu på med at spise for meget pizza’ formaninger, hvilket har skabt denne piedestaltænkning omkring bestemte fødevarer.

Selvom det er helt almindeligt, er det dog stadigvæk enormt uhensigtsmæssigt, for cravings er svære at modstå – og særligt hvis man ikke har nogle redskaber andet end viljestyrke (hvilket PS ikke holder en dyt i længden).

Men cravings efter f.eks. chokolade eller piedestaltænkning omkring forårsruller, hvad gør du ved det?

Der findes en række redskaber og øvelser du kan gøre brug af, som jeg underviser i på vægttabsforløbet VÆGTVINDER, men i dag vil jeg præsentere dig for en af de mere utraditionelle strategier, som for mange kan virke tosset og endda provokerende, men jeg håber at du lytter med til vejs ende, for det kan give nogle vanvittigt virksomme indsigter og vælger du at bruge strategien har den kæmpe succesrate,.

Det du skal, er faktisk at gøre det samme som jeg ubevidst gjorde i 2003 – give dig selv lov til at spise så meget, så længe og i ubegrænsede mængder at du naturligt sætter en stopper.

Og nu ved jeg at du tænker ’ det gælder ikke for mig, jeg stopper aldrig med at elske chokolade’.

 

Og nej, det stopper du formentlig ikke af – og det skal du heller ikke, for chokolade smager jo godt, men ville det ikke være dejligt hvis du ikke cravede det eller bare måtte have det NU?

Men at det derimod var noget du kunne indtage i begrænsede mængder og ikke følte i perioder eller tidspunkter nærmest dikterede din færd? Det er det en absolut frigørelse kan gøre og det er ikke bare noget jeg siger. Det er et mere og mere almindeligt redskab i behandlingen af stærke cravings.

Og modsat hvad mange tror og frygter så vender trangen ikke tilbage. Ikke hvis det bliver gjort ’rigtigt’

Men det kræver at du giver dig selv fuldstændig og absolut tilladelse til at spise din craving uden at stoppe, uden at tænke på vægten og uden begrænsninger, men at du giver det fuldstændig frit spil og så vil mit bud være – afhængig af styrken af cravingen – så vil du opleve at den slipper om et par uger.

Du vil formentlig tage på i den periode, men hvis det betyder at du fremadrettet kan tabe dig fordi du ikke længere overmandes af cravings så er det vel det værd. Men jeg gentager lige: du skal give dig selv absolut frihed til at spise uden stop, for ellers er det bare en overspisningsepisode, som du måske allerede har haft så mange af og så hjælper det altså ikke.

I øvrigt så skete der noget skægt i dag. Jeg lagde en story op på min instagram profil hvor jeg spurgte ,om jeg bare var den eneste i verden der ikke kunne fordrage nutella?

og ved du hvad en af mine følgere, Tenna Seierup, svarede? At hendes datter havde elsket nutella, men så var hun på ophold hos en tysk familie der spiste nutella til nærmest alle måltider og i ubegrænsede mængder. I dag kan hun ikke lide det. Det skrev Tenna inden jeg delte denne viden – er det ikke lidt sjovt? Eller også er jeg bare miljøskadet haha.

Nå men når du er klar til at slippe en trang til en bestemt fødevare, så kan dette altså være en løsningen for dig.

Vil du hellere starte med en lidt mindre drastisk beslutning i forholdt til at få styr på sukkertrangen, så vil jeg anbefale dig at hente min gratis guide ’Slip sukkertrangen’ som du finder på gitteboesen.nu/sukkertrang

Det er en 7 dages guide der giver dig forståelsen for hvorfor ustyrlig sukkertrang opstår og en stribe gode råd til hvordan du kan mindske trangen og til sidst komme den til livs.

Men tilbage til forårsrullerne hvor vi startede – i dag, næsten 20 år senere, kan jeg godt lide en forårsrulle i ny og næ, men slet ikke som før Daloon.

Og da min store spisetrang til forårsruller havde lagt sig, så tabte jeg mig lidt igen, fordi jeg helt automatisk fandt et mere kropstro leje.

Jeg håber at du fandt dagens emne tankevækkende og lad mig endelig vide om du har haft en lignende situation, hvor du er blevet ’kureret’ eller om du måske har mod på at give tilgangen et skud. Uanset er jeg altid at fange på de sociale medier eller på [email protected]

Podden och tillhörande omslagsbild på den här sidan tillhör Gitte Boesen. Innehållet i podden är skapat av Gitte Boesen och inte av, eller tillsammans med, Poddtoppen.