Hvorfor er det så pokkers svært for mig at opnå et vægttab der holder? Jeg ved jo for pokker udmærket godt hvad jeg skal gøre, Gitte! Jeg er typen der har styr på det meste i mit liv, men lige det her med vægttabet. Det er en nød jeg ikke kan knække.

Og tro mig, jeg har prøvet… og brugt virkelig mange penge og kræfter, men vægttabet udebliver.

Jeg er startet forfra igen og igen og igen. Det gør mig faktisk både frustreret og virkelig ked af det. Jeg vil så gerne ned i vægt og jeg kan bare ikke…

Hvad går der galt? Hvad er der galt med mig siden jeg ikke kan lykkes?

Sådan sagde Kristine, en ny klient, da hun sad til vores første samtale og da hun efterfølgende gik herfra glad, lettet og helt klar på hvad de næste skridt i hendes unikke vægttabsrejse skulle være) , var jeg ikke i tvivl om at jeg bare måtte bringe dig svaret på 'hvorfor kan jeg ikke bare tabe mig?'

For ikke alene er det frustrerende i sig selv, men et manglende vægttab medfører ofte en uhensigtsmæssig indre dialog (den du hele tiden har i hovedet) som:

- hvad er der galt med mig. - jeg mangler rygrad - jeg må på én eller anden måde være i stykker indeni siden det ikke kan fungere med et vægttab. - Jeg burde være glad for jeg har så meget andet, men det er jeg ikke Osv osv osv… Og de tanker, de gør absolut ingenting positivt for nogen og slet ikke for vægten. Det blev der sagt:

Såååå, jeg ved at grunden til at du lytter med her på podcasten er, at du med stor sandsynlighed at ønsker et vægttab og jeg ved også at du lytter med fordi du har indset ,at det med at opnå et varigt vægttab handler om meget mere end at spise mindre og bevæge dig mere.

 

Kedelige kostplaner, rigid kalorietælling og smarte ugeblads-slankekure fungerer ikke på den lange bane.

Og det er den lange bane jeg gerne vil have til at fungere for dig, således at de kilo der tabes, forbliver væk og dit vægttab bliver til et såkaldt varigt vægttab.

Årsagen til at disse nævnte metoder yderst sjældent holder på sigt for personen der prøver dem er, at de ikke tager hånd om andet end spørgsmålet hvad skal jeg spise….  og helt ærligt, langt de fleste danskere ved godt sådan i store træk hvordan de skal spise for at tabe sig.

 

Det er ikke her udfordringen ligger. Den ligger derimod i spørgsmål som: - hvad gør jeg når jeg mister motivationen for at fortsætte? - hvad gør jeg med min sukkerafhængighed? - hvad gør jeg de aftener hvor jeg virkelig føler mig ensom eller trist og tyr til køkkenskabene for at spise? (og skulle du være i tvivl så er det langtidsholdbare svar ikke: lad være med at købe det.)   osv osv osv

Fordi der ikke ved disse vægttabsmetoder ikke tages hånd om vanerne, overbevisningerne, selvværdet og mestringstilliden. Der er med andre ord ikke taget hånd om alt det uhensigtsmæssige du har taget til dig igennem livet og som gør at det er svært at smide kiloene. Så hjælper de dig ikke med det der i virkeligheden er svært i et vægttab.

I det hele taget er metoder som disse minded på, at du fungerer som en robot hvor man taster ind: det og det skal du spise, så og så meget skal du spise og på disse tidspunkter – men der er lige et problem, du er ikke en robot.

 

Robotter kæmper ikke med en travl hverdag hvor der er arbejde, corona-bekymringer, måske børn der skal tages af og en mand eller kæreste der ikke altid er lige nem at danse med. Hvor der er træthed, aftenener med for længst overskredet sengetid, kropsforagt, vejestress og meget, meget mere….

Når den valgte metode ikke tager alt dette med i betragtning, så vil vægttabet ikke komme til at holde. Nå, men det var vist lidt af et sidespor om end det hænger sammen med dagens emne ’Derfor har du så svært ved at tabe dig', som vi nu skal tilbage til.

 

I øvrigt så er jeg Gitte Boesen, Vægttabsmentor & Vanecoach og jeg hjælper kvinder med at opnå et varigt vægttab og et liv uden følelsesmæssig overspisning, så de kan føle glæde, ro og tilfredshed i krop og sind samtidig med at de opnår deres drømmevægt.

 

Når vi skal tale om forhindringer i forbindelse med et vægttab, altså årsagerne til at du ikke gennemfører, så kan vi med fordel dele dem op i forskellige kategorier.

Der findes mekaniske eller fysiske årsager og så findes der psykiske eller mentale barrierer (man kan også sagtens argumentere for at der findes sociale barrierer, men dem lader vi lige ligge her i dag, for dem vi hver i sær kan arbejde med, er de mekanisme og de mentale).

Nuvel, vi kan selvfølgelig ikke adskille det så sort/hvidt og du vil også opleve at de flyder lidt ind i hinanden, fordi vi er alle både krop og sind.

 

Lad og komme i gang.

Dine forhindringer er naturlige – du fungerer som du skal.

Vi mennesker er designet for mange hundrede tusinde år siden og selvom vi lever under nogle helt andre omstændigheder end dengang vi blev skabt igennem evolutionen, så fungerer vores hjerne og krop stadig som dengang og det samme gør vores med-dyreklass, pattedyrene, i øvrigt.

Det betyder også, at vi er skabt til at overleve. Det er den største drivkraft her i verden: at overleve (og inden du nu tænker, jamen min høje vægt slår mig jo ihjel på sigt, så lyt godt med, for intet er som bekendt sort/hvidt).

Men at overleve er i bund og grund det allervigtigste som individ, som art og det er kroppen og hjernen finjusteret til.

Dengang vi blev skabt, der var der ikke en Netto rundt hjørnet eller et køleskab man bare kunne gå i.

Der var heller ikke et sikkerhedsnet under dig som tog sig af dig hvis du ikke selv kunne skaffe føde (det vi også kalder arbejde), intet af det var til stede.

I kolde perioder var der ikke radiatorer og gulvvarme eller andre luksus-foranstaltninger til at sikre overlevelse og opførte du dig uhensigtsmæssigt eller var til belastning for flokken røg du ud. Og røg du ud, var din levetid meget begrænset

 

#1 At spise er at overleve – spis når du kan mekanismen. Men i forhold til mad og spisning, som jo er det som det skal handle om her i dag, så betød det også at, når det kom mad, så måtte du spise.

Når mad var en mulighed skulle du slå til.

At forbigå en mulighed for mad, ville være tåbeligt i og med du ikke vidste hvornår det næste måltid ville komme. Og uden mad og drikke, ja så dør du. Det gælder i dag og det gjaldt dengang. Den mekanisme er stadig lagret i os. Det er derfor at du bliver sulten efter kage når der pludselig står en kage i frokoststuen. Det er derfor at du fristes af delikatessens udstillingsrude når du går forbi i supermarkedet, fordi din indre ’jeg-skal-spise-når-jeg.kan-knap’ slår til.

Det er derfor du bliver sulten når du kan lugte mad.

Det er faktisk også derfor at du kan opleve at blive sulten af at scrolle facebook, instagram  eller når du ser den store bagedyst. Alle de madbilleder gør dig sulten – også selvom det bare er på en skærm. De trigger din indre ’spisetrang’. For da menneskets hjerne blev skabt, var der ikke tv. Den blev skabt således at så du mad, så var der mad. Og når der var mad, så havde du bare at spise, for ellers risikerede du at dø. Det er sådan det er! Det er sådan du fungerer og det er sådan du skal fungere.

Man kan med snilde argumentere for at personer der spiser mere end de har et fysisk behov for således at de tager på, faktisk er mere velfungerende end folk der ikke gør.

Sådan rent evolutionært.

Men overlevelsesmekanismen har ikke en indbygget stopklods og det er derfor at vægten ikke stopper med at stige, når det bliver sundhedsfarligt. Den knap eksisterer ikke fordi den ikke var relevant dengang. Der var ’no chance in hell’ at du ville kunne spise så meget, så ofte ,at det blev uhensigtsmæssigt. Det var der simpelthen ikke fødeoverskud til.

Det er i øvrigt også derfor at jeg anbefaler at du luger ud i dine sociale medier af og til, for ofte er de mange madbilleder en stor, ubevidst forhindring, sammen med det negative selvbillede der videreformidles f.eks. igennem overdreven kropsfiksering fra visse kanaler.

Men det er ikke den eneste fejl 40 din ellers så fantastiske hjerne besidder. Den har nemlig også det jeg kalder tumlinge-funktionen.

 

#2 Tumlingefunktionen

Hvad i alverden er tumlinge-funktionen spørger du nu?

En tumling er et barn mellem 1-3 år. Så et barn der ikke længere er baby, men heller ikke rigtig et barn der kan se ud over egen verden endnu.

For at eksemplificere så vil jeg spørge dig der har eller har haft børn eller børnebørn i huset: hvad sker der hvis du siger til dit barn uden nogen grund ´Alfred, du må ikke tage den dino-figur der ligger på gulvet der’ eller ’Emma, du må ikke gå hen i slikskålen og tage en håndfuld vingummier.

Accepterer de det så bare og leger videre eller fokuseres der nu på det de ikke må få.

For de flestes vedkommende skærpes fokus nu på, at få det der lige blev påpeget at de ikke måtte – også selvom det var ligegyldigt for blot 5 minutter siden

 

Det er fordi forbud frister og din hjerne er som en treårigs på det område- den eneste forskel er, at når der er tale om en rigtig treårig, så kan en voksen eksekvere forbuddet og fratage barnet dino-figuren eller vingummierne når, ikke hvis, men når det alligevel sker at barnet ikke adlyder forbuddet.

 

Sådan sker det ikke for os voksne. Der er ikke nogen der kommer og tager kagen, vingummierne eller chipsene ud af hånden på os når vi er i gang med at spise (med mindre man har en tre-årig for de kan godt finde på det – for selv at fortære det, men det er nu en anden sag).

 

Pointen er med hele denne tumlingefunktion er, at den slår til i et slankeforsøg, når du prøver at indtage færre kalorier ved at sætte forbud op for dig selv.

F.eks. nu skal jeg ikke længere spise pasta, chokolade, pizza, is, sukker, stivelse eller hvad det nu er du forbyder dig selv mere. Og så bliver det meget sværere at lade være fordi… tumlingefunktionen. Til det kan jeg tilføje at det der så nogle gange går galt i jagten på vægttab, er hvis man som vægttabssøgende hyrer en coach til at ’svinge pisken over en’ og faktisk behandle en som en tumling ved at være hård, forbydende og bestemmende.

 

Ikke alene så behandler man sig selv som en treårig, men hvad sker der lige med troen på at man kan? (den daler og forsvinder) og hvis der er noget der er altødelæggende for et vægttab, så er det at miste troen på at man kan og endnu mere hvis den tro skal komme fra en anden person som f.eks en coach, man betaler for det. Nej, det der i stedet skal ske, er for det første at indse at tumlingefunktionen er i os alle og den skal ikke håndteres af en fremmed der skal bestemme over dig. Den skal i stedet mødes med det eneste der kan holde funktionen slukket, nemlig ’ingen forbud’! Yes, du hørte rigtigt og måske tænker du nu "hold da op en gang fis i en hornlygte Gitte. Ingen forbud? Hvordan i alverden skal jeg så kunne styre mig selv hvis jeg bare giver los og må spise alt. Så bliver et vægttab, ja bare et vægtvedligehold, da helt umuligt."

Og selvom jeg ved at det kan være svært at tro på og jeg ved også, at du føler og tænker "jeg kan ikke uden forbud. Jeg har ingen kontrol".

Så skal du vide at det kan du. Og inden du måske beslutter dig for at lukke ned for dette afsnit, så hør mig lige færdig.

Det med at du kan, det er ikke noget jeg bare siger, fordi jeg selv er lykkes med det og fordi jeg har arbejdet med vægttabsklienter i snart 10 år der er lykkes med det. Men så er det faktisk også hvad videnskaben i dag dokumenterer igen og igen.

 

Det der får folk til at falde i, falde tilbage, mislykkedes – kald det hvad du vil – er ikke at de mangler hverken viljestyrke, gode gener eller mere overskud. Det er at den metode de anvender indeholder en forbudsstrategi som f.eks. jeg må ikke spise stivelse, kage, slik eller andet.

 

Forbudsstrategier tænder nemlig for tumlingefunktionen! Og det er muligt at finde en metode der ikke indebærer forbud – VÆGTVINDER er et glimrende eksempel herpå.

Og der findes heldigvis også coaches der har formået at fralægge sig pisken og i stedet gå ind og hjælpe personen som et helt, autonomt og voksent menneske. Det som coaching i sin egentlige form går ud på.

Og nej det betyder ikke at du bare skal spise hvad du kan. Det betyder blot at ingen fødevarer er forbudte.

Og uden at dykke for meget ned i det, så er det modsatte af forbudsstrategier, altså påbud, lige så ødelæggende som forbud. Herunder hører skræddersyede kostplaner, kalorietællingsapp og tvangsmotion (motion der gøres uden at have den mindste lyst hertil).

 

#3 Gruppepres fra dine fedtceller Så skal vi se lidt på din krop for den har en central rolle i dit manglende vægttab.

Din krop vil nemlig hellere end noget andet, holde fast på det fedt den har lagret. Husk at din krop er bygget til overlevelse og da den blev skabt var ressourcerne knappe. Så som punkt et, så måtte du spise når du kunne og punkt to, det fedt der er lagret på kroppen skal for alt i verden beholdes.

 

Der er en smart figur i medierne pt der hele tiden siger: det bedste er hvis du lader være med at tage på, fordi så kæmper kroppen ikke imod dine ønsker. Og til det vil jeg sige: 1) det var da en mærkelig kommentar at give en der har taget på 

2) selvom du er slank, så ønsker din krop stadig at tage på.  Fordi en god fedtpolstring betyder bedre sandsynlighed for overlevelse.

 

Men det er rigtigt at der ved vægtøgning, underforstået fedtøgning, dannes flere nye fedtceller og de fedtceller de forsvinder ikke sådan igen ved vægttab. De er der stadig selvom du taber dig. De er bare flade så at sige. Lidt ligesom en ballon uden luft er det fedtceller uden fedt. Men det de tomme fedtceller de gør, sådan oversat til noget der giver mening for dig der ikke har mange års uddannelse indenfor emnet, det er at de ’kalder på mad’, de vil gerne fyldes op igen. Så de sender signaler til dig om, at du skal spise, du er sulten, osv.

 

Du kan tænke det som en slags indre gruppepres, som stiger jo større du er eller har været. Hvis du aldrig har været igennem et vægttab, så har du ikke denne ekstra kalden på mad, men har du tabt dig ,så har du og jo mere du har tabt dig jo højere kalder de.

 

Så man kan ikke sætte det op rent matematisk, fordi der er mange andre faktorer der spiller ind, men for at tydeliggøre det, så kan man sige at en person som mig som har tabt mig 25 kilo, har en højere kalden end en der har tabt sig 10 kilo. Omvendt har en person der har tabt sig 50 kilo en højere sultkalden fra de tomme fedtceller end jeg har.

 

Husk at dette er meget firkantet fortalt, men pointen er at når du begynder at tabe dig, vil dine celler kalde på mad, modarbejde dit vægttab og det er svært at overhøre.

 

 

# Følelsesmæssig overspisning

Så kommer vi til den, den allerstørste forhindring. Den forhindring der selv var den største for mig. Da jeg fik bugt med den forhindring, kunne jeg for første gang gennemføre og holde et vægttab. Det er også den jeg hver dag hjælper kvinder med at slippe fri af.

 

Nemlig den følelsesmæssige overspisning.

 

Det er et emne jeg har været inde på ofte her i podcasten og du kan med fordel gå tilbage i nogle af de tidligere udsendelser, hvis du vil vide mere om den.

 

Følelsesmæssig overspisning er når du spiser – mere end du har et fysisk behov for – som følge af forskellige følelser f.eks. kedsomhed, tristhed, ensomhed, rastløshed, glæde, hygge, trøst osv – ikke nødvendigvis dem alle overhovedet, men nogen af dem.

 

Når du spiser så ofte eller meget på dine følelser at du ikke kan komme ned i vægt selvom du ønsker det, så er det et problem.

 

Så f.eks. at du bare ikke kan lade chokoladen være om aftenen når du sidder alene foran skærmen, eller om eftermiddagen når du kommer hjem fra arbejde bare må have et par skiver knækbrød med ost eller når du er i sommerhus og du bare ikke kan styre dit madindtag – alt for meget hygge. Fordi du som respons på visse følelser spiser.

 

Følelsesmæssig overspisning er en mekanisme jeg bare ikke kan understrege nok at der skal tages hånd om. Det er alfa og omega at få styr på den del, hvis du nogensinde skal lykkedes med et vægttab og ikke mindst opleve ro i krop og sind. For man kan  også godt være følelsesmæssig overspiser, selvom man på vægten er det der i dag hedder ’normalvægtig’ (rædsomt ord i øvrigt!).

Følelsesmæssig overspisning er foruden selve vægttabet og de øvrige forhindringer det vi tager hånd om på mit vægtvinderforløb og som er der hvor der for alvor sker varige vægttab.

For ikke at denne udsendelse skal blive alt for lang, så har jeg kun et punkt mere med i dag, men jeg var i tvivl om hvilken jeg skulle tage, for der er en del forhindringer. Så inden jeg kommer til den, vil jeg bare lige nævne at der også er væsentlige forhindringer som f.eks.

-Manglende mæthedsfornemmelse

-Overgangsalder

-Medicin/sygdomme

-Manglende støtte fra omgivelserne

-Din arbejdsplads bugner med fristelser

-Fysiske smerter

-Manglende motivation

-Uhensigtsmæssige slankekure og diæter

- Bekymringer og ruminerende tanker

-Travl hverdag

-Afsavn

-Du ved ikke hvor du skal finde hjælp

-Du har mistet mestringstilliden

-Stress

-Træthed

-Sukkerafhængighed og mange, mange flere som f.eks. at du slet og ret spiser mere end du tror.

 

Selvom sukkerafhængighed ville være helt oplagt at tage som nummer fem i dag, så har jeg lavet en gratis guide i stedet til dig som vil af med din sukkerafhængighed. Du finder den på gitteboesen.nu/sukkertrang eller ved at følge dagens episodenoter. Det er en 7 dages guide som giver dig forståelsen for hvorfor sukkertrang opstår og hvad du kan gøre ved det på egen hånd. Så har du ikke hentet den endnu, så skynd dig at gøre det.

Men nummer fem af årsager til at dit vægttab ikke lykkedes er….

# 5 Fejlinformation får dig til at spise forkert

At du spiser uhensigtsmæssigt som følge af fejlinformation og misforståelser som særligt internet flyder med.

For eksempel:

Du spiser mange sunde fødevarer, men ikke de slankende fødevarer.

Det kan være fejlinformationer omkring at du skal spise masser af sunde olier og prioritere dette i din kost. Så derfor så spiser du masser avokado, nødder, mandler, fed fisk som laks og makrel, oliven og sørger for masser af kerner i dit rugbrød. Om end det er rigtigt, at det er godt at få nok af de sunde olier, så skal du ikke glemme at olie er lig med rigtig mange kalorier og når du så forsøger at opnå et vægttab, så handler det om at få nok af de sunde olier, men ikke overdrevet meget, fordi det vil lede til kalorieoverskud og dermed en vægtøgning.

 

Sund betyder ikke slankende og det er en sætning rigtig mange overser – også sundhedsprofessionelle

 

Så selvom sådan noget som mandler og nødder er en sund snack fordi de indeholder nogle gode olier, så vejer de lige så meget i kalorieregnskabet som chokolade. De indeholder nemlig cirka lige mange kalorier plus/minus 550 kcal/100 gram. Det er med andre ord knap så gode som vægttabssnack. Hvis du er i tvivl om hvordan det her med kalorier, forbrænding og vægttab fungerer, så lyt til episode 2 af podcasten VÆGTVINDER, hvor jeg gennemgår netop dette fra ende til anden.

Du hører mig ikke sige, at du ikke skal spise fødevarer der indeholder sunde olier, for de skal du.

Men har du nu fået opfattelsen af, at fødevarerne med sunde olier er det samme som slankende fødevarer, og du derfor skal spise masser af dem, så tager du fejl og kan med fordel skifte dem ud med en anden, hvis du finder det svært at gå ned i vægt.

Så det var altså nogle af de mange, mange menneskelige forhindringer der er i et vægttab og som du kan se, af de fem jeg valgte at frembringe og faktisk også af den remse jeg gav, havde ingen –ABSOLUT INGEN af dem – ophav i at der skulle være noget galt med dig. Tværtimod. Du fungerer som du skal.

Alle de 5 nævnte er naturlige, medfødte, overlevelsesmekanismer som du, og alle os andre, ikke ville eksistere i dag uden. De er grunden til at vi er her.

 

Nøglen ligger i at adressere dem som de mekanismer de er – vi kan ikke slippe dem, men vi kan i allerhøjeste grad arbejde med dem. Og til det er første skridt forståelse, som jeg håber at du har fået her i dag. Det var altså: Derfor taber du dig ikke - mekanisme #1: Du skal spise når du har muligheden (sult igangsættes ved synet at mad) Derfor taber du dig ikke - mekanisme #2 Tumlingefunktionen (forbud frister og påbud medfører modstand) Derfor taber du dig ikke - mekanisme #3 ’Gruppepres’ og sultsignaler fra dine fedtceller Derfor taber du dig ikke - mekanisme #4 Følelsesmæssig overspisning på eksempelvis stress, kedsomhed, tristhed, ensomhed, rastløshed, glæde, hygge, savn etc. Derfor taber du dig ikke - mekanisme #5 du spiser uhensigtsmæssigt som følge af fejl- og misinformation.

Tusinde tak fordi du lyttede med her i dag, lad mig endelig vide om du havde gavn af afsnittet og hvad med de mekanismer og emner jeg ikke tog op i dag? som f.eks. medicin/sygdomme, fristelser i omgivelserne, manglende støtte fra dine omgivelser, er det nogen der er interesse for at jeg tager op?

Næste torsdag er der en ny episode klar til dig.

Pas på dig selv.

Podden och tillhörande omslagsbild på den här sidan tillhör Gitte Boesen. Innehållet i podden är skapat av Gitte Boesen och inte av, eller tillsammans med, Poddtoppen.