Hør med i dette afsnit om selvskade, når EN AF OS-ambassadør Line Marie, specialpsykolog Charlotte Juul og specialsygeplejerske Christina Nøhr taler om bl.a. mesteringsstrategier og hvordan man bedst går sammen for at afhjælpe selvskadende adfærd. Særligt unge mennesker er i risiko for at selvskade. 32 pct. af unge i alderen 18-25 år har skadet sig selv på et tidspunkt i deres liv. Problemet er, at rigtig mange ikke søger hjælp. Derfor kan støtte fra familie og omgangskreds være en hjælp til at komme videre. Afsnittet består af sammenklip fra en online livetalk afholdt tidligere på året.

”Lad os tale om psykisk sygdom” er lavet i et samarbejde mellem mennesker, som har eller har haft psykisk sygdom, pårørende og medarbejdere i Psykiatrien. En podcast der indeholder både personlige erfaringer og faglig viden, alt sammen med det formål at give indsigt i livet med psykisk sygdom. Vi kommer til at tage forskellige emner op om psykiatri, psykisk sygdom og det at komme sig fra psykisk sygdom, og om alle de nuancer der ligger i livet mellem sundhed og sygdom.

Hvis du har spørgsmål om psykisk sygdom eller psykiatri, kan du kontakte PsykInfos rådgivning. Find informationer om rådgivningen på www.regionsjaelland.dk/psykinfo og www.psykinfo.regionsyddanmark.dk

Medvirkende: Specialpsykolog Charlotte Juul, specialsygeplejerske Christina Nøhr, EN AF OS-ambassadør Line MarieTilrettelægger: Lasse BuchUdgiver: PsykInfo Region Syddanmark & PsykInfo Region SjællandMusik: Nicolas Doria Adet HansenVarighed: 31 min.

Podden och tillhörande omslagsbild på den här sidan tillhör PsykInfo. Innehållet i podden är skapat av PsykInfo och inte av, eller tillsammans med, Poddtoppen.