Vi har alle et indgående kendskab til arkitektur, om vi vil det eller ej. Langt størstedelen af os bor i noget og/eller bevæger os blandt forskellige konstruktioner. Allerede der har vi arkitektur inde i vores liv, og bliver påvirket af det. 

Søren Mølbak er en af dem der er bag denne påvirkning. Han er arkitekt MAA, direktør og partner hos PLH Arkitekter. Lidt naivt sagt, har han taget den mest stereotypiske vej til at blive arkitekt. Siden han var helt lille har han altid tegnet, og røg direkte ind på arkitektskolen på snit. Arkitektur er dog meget mere end, at bare kunne lide at tegne og så begynde at smide nogle konceptuelle bygninger op. Først og fremmest skal arkitektur både opfylde æstetiske, men også praktiske behov. Der skal findes en balance imellem, at det skal se pænt ud, men også være rart at bruge sin dagligdag i og omkring. Dertil kommer det, at det skal laves til en vis pris og tid, samt følge politiske ønsker, og de store samfundsmæssige behov. Vi bliver konstant nudged af arkitektur, og det har en dyb og underbevidst indvirkning på, hvordan vi fungerer som mennesker i et samfund.

Podden och tillhörande omslagsbild på den här sidan tillhör Mathias Broby Petersen. Innehållet i podden är skapat av Mathias Broby Petersen och inte av, eller tillsammans med, Poddtoppen.