Per Gottlieb og Pers kone, Michella, blev forældre til Filip i sommeren 2019. Filip var dødfødt, og grunden var en listeriainfektion, som udviklede sig så alvorligt, at Per også var tæt på at miste sin kone.

I fjerde afsnit taler Abelone Tholstrup Stein med Per om, hvordan han oplevede dagene omkring Filips fødsel. Her fortæller han om, hvordan situationens alvor betød, at der ikke var plads til ham, og at han på mange måder var en flue på væggen. For med en kone der var tæt på at dø, så fandt han det nødvendigt at iklæde sig en praktisk maske og fokusere mere på Michella end på sig selv.

Per fortæller også om, at han benyttede sig af rådgivningen hos Forældre & Sorg – Landsforeningen Spædbarnsdød i forbindelse med sin tilbagevenden til sit arbejde, og at det kom bag på ham,  at han – trods stor erhvervserfaring – ikke længere kunne løse de arbejdsopgaver, som normalt sad på rygraden.

Podden och tillhörande omslagsbild på den här sidan tillhör Forældre & Sorg - Landsforeningen Spædbarnsdød. Innehållet i podden är skapat av Forældre & Sorg - Landsforeningen Spædbarnsdød och inte av, eller tillsammans med, Poddtoppen.