AFSNIT 6 - EN SAMTALE MED MIN MORI afsnit 6 taler jeg med min mor, Susanne Klose, om hvordan det har været for hende at være pårørende til en der har været udsat for vold og som har fået diagnosen PTSD. Vores ønske med denne samtale er at bryde tabuet og at håbe at kunne inspirere andre forældre og børn til at tage de svære snakke. Det kan ikke undgås at påvirke en hel familie, når en i familien lever i et voldeligt forhold, men det kan være svært at gennemskue hvad det rent faktisk er der sker, når man selv er midt i orkanens øje. Der er det du ser, og så er der det du ikke ser. Vi taler om hvordan det er som pårørende, hvordan man passer bedst muligt på sig selv, om der er noget man ville have gjort anderledes, om de svære følelser og hvilke tegn man som forældre kan ligge mærke til. Og ikke mindst om hvordan vi hver i sær har skullet passe på os selv, for at komme igennem det, men også om hvordan denne rejse har styrket os som familie og hvordan vi kom igennem det som familie. Nemlig ved at tage de svære snakke.Husk at du kan ringe til Lev Uden Vold Hotline på 1888 og Danners Krise Center på 33 33 00 47, hvis du selv er udsat for eller hvis du er pårørende og er bekymret om en du holder af er udsat for vold. Alle kan få hjælp og gratis rådgivning.Vært, producer, lyddesign: Emma Klose GorodkinMusik: Josefine Skov

Podden och tillhörande omslagsbild på den här sidan tillhör Emma Klose Gorodkin. Innehållet i podden är skapat av Emma Klose Gorodkin och inte av, eller tillsammans med, Poddtoppen.