AFSNIT 3 – HVORFOR GIK DU IKKE? / HVORDAN FORLADER MAN ET VOLDELIGT FORHOLD?I afsnit 3 taler jeg med Sherin Khankan som er stifter af Exit Cirklen. Vi taler om hvorfor hun startede Exit Cirklen, som er Danmarks første gruppe samtaler for psykisk voldsramte. Sherin er også Danmarks første kvindelige Imam og stifter af Mariam Moskeen. Sherin er derudover religionssociolog, forfatter, foredragsholder og certificeret kognitiv psykoterapeut og børnegruppeleder. I afsnit 3 taler vi om hvorfor det at det kan være enormt svært at forlade volden, særligt hvis der er børn involveret. Vi taler om de fordomme der er ved at have levet med den skjulte vold, nemlig den psykiske vold. Derudover taler vi om hvor vigtig rumlighed og accept er i hver nær relation. For det handler nemlig ikke om at lave den anden om, men at acceptere at vi alle er forskellige og at kunne give plads til at være den man er. I dette afsnit taler vi også om episoder fra eget liv, hvor vi blev udsat for vold. Alle kan blive udsat for vold. Det sker i alle miljøer og sociale klasser. En vigtig ting for Sherin er at sige, at du kan være stærk, selvom du er og har været udsat for psykisk vold. For en fordom og en myte der også er ved psykisk vold, er at det er svage mennesker, som ikke kan sige fra der udsættes for det. Men det er en utrolig farlig myte, som vi skal have gjort op med. Har du været udsat for psykisk vold og mangler nogen at tale med? så tilbyder Exitcirklen gruppesamtaler i hele landet. Du kan læse mere om gruppesamtalerne på deres hjemmeside, samt hvilke områder som ligger tæt på dig hvor du kan søge hjælp: https://exitcirklen.dk/samtalegrupper/Vært, producer, lyddesign: Emma Klose GorodkinMusik: Josefine Skov

Podden och tillhörande omslagsbild på den här sidan tillhör Emma Klose Gorodkin. Innehållet i podden är skapat av Emma Klose Gorodkin och inte av, eller tillsammans med, Poddtoppen.