Bestanden af elektriske biler er på 50.000 personbiler, og den vokser nu stærkt. Det kræver en ny infrastruktur til ladning, både ved hjemmet og på ruten.

Ladning kommer i høj grad til at foregå, når bilen alligevel er parkeret. Mens 68% af alle danskere parkerer på egen matrikel om natten og kan anskaffe egen ladestander, parkerer 20% på fællesparkering og 12% på gaden, hvor der skal laves fælles løsninger.

I denne episode af Vejen mod fremtiden – KPMG's podcast til bilbranchen, har vi besøg af Casper Kirketerp-Møller, der er direktør for Clever. Her drøfter vi, hvordan udrulningen af infrastrukturen til ladning af elektriske biler vil foregå de næste år. Vi vil bl.a. komme ind på: hvordan den bedste strategi for opsætningen af ladere ser ud, hvordan brugeroplevelsen bliver optimal, hvordan prisen bliver konkurrencedygtig, hvordan gennemsigtige parkeringsregler kan hjælpe deløkonomien på vej, når vi snakker ladning – og alt derimellem.

Episoden her har desuden et nyt format, hvor analysedelen foregår løbende. I den forbindelse har vi rigtigt nørdet igennem sammen med Casper, hvorfor du har fornøjelsen af flere minutter i vores selskab end ellers. Det håber vi, at du tager godt imod.

God fornøjelse! 

Podden och tillhörande omslagsbild på den här sidan tillhör KPMG. Innehållet i podden är skapat av KPMG och inte av, eller tillsammans med, Poddtoppen.