40 minutter, så meget samlet dialog er der i Stanley Kubricks næsten tre timer lange "2001: A Space Odyssey. Filmen er i høj grad en visuel oplevelse, mere end det er en generisk spillefilm med et fremadskridende plot. Forvirringen var total, da filmen slutter med en lysende baby, der svæver i det ydre rum på vej mod jorden. Hvad fanden er det, vi lige har set? Vi ved ikke, om vi er blevet meget klogere, men prøver at komme igennem den tunge symbolik og de mange tematikker, Kubricks episke science fiction-fortælling er spækket med. Se den og bliv helt fucked i hjernen. God fornøjelse.
Podden och tillhörande omslagsbild på den här sidan tillhör Anton Bach Nørbæk. Innehållet i podden är skapat av Anton Bach Nørbæk och inte av, eller tillsammans med, Poddtoppen.
