Dette 12. afsnit af "Sjælesund Podcast" har ladet vente på sig, men hvor har jeg glædet mig enormt meget til at dele det med jer. D. 7. marts, ikke mange dage før corona-virus tvang vores samfund i knæ, var jeg så heldig at få et glimt af stemningen, havet og stilheden på Kristine Marie Rosts retreat i Højby. Efter 2 timers "yinpower" og en overdådig morgenmad satte vi os ned og snakkede om Kristines rejse ind i yogaland og hendes helt særlige måde at undervise i yin yoga. Vi snakkede om det at føle smerte, om bløde six packs, om Øst og Vest og om Skjern Å. Og så snakkede vi om at gå fra at kravle ud af yogastillinger til at svæve ud af dem. Kristine Marie Rost fortæller i dette interview hudløst ærligt og åbent om sit liv med op- og nedture og om alle de veje - og der er ikke så få! - som førte hende til livet som fuldtidsyogalærer. Jeg må indrømme, at jeg kravlede ud af nogle af Kristines yogastillinger, men én ting er sikkert og det er, at jeg svævede fra retreatet i Højby.Du kan finde Kristine og hendes mange tilbud lige her:yinpower.dk

Podden och tillhörande omslagsbild på den här sidan tillhör Sofie Hauerberg Henninger. Innehållet i podden är skapat av Sofie Hauerberg Henninger och inte av, eller tillsammans med, Poddtoppen.