To streger på en graviditetstest og tre sårbare måneder. Med tiden begynder forventningen og glæden at boble; tænk sig! Dit barn skal være storesøskende. Dit store, lille barn. I, som familie, bliver én mere og drømmene begynder; gad vide hvem hen ligner? Er det den ene eller anden forælder? Eller sin søskende? En glædelig tid, hvor maven vokser og I snakker om alt det som skal ske, når lillebrøster kommer.

Men med et barn følger der uundgåeligt også en fødsel og en tid efter. Og hvad hvis den har været så traumatisk, at det overskygger glæden over at være gravid. At graviditeten og/eller tiden efter i stedet er plaget af angst og gråd, frem for forventning og glæde. At du får det dårligt af at kigge på billeder af andre gravide og deres glæde, når din egen glæde ikke er eksisterende.

Og hvordan klarer man lige dét, at skulle igennem en så traumatisk oplevelse igen, deale med den dårlige samvittighed og komme ud på den anden side med psyken i behold?

Alt det og meget mere taler vi om i dette afsnit. (Vi undskylder telefonen, der vibrerer sidst i afsnittet)

Podden och tillhörande omslagsbild på den här sidan tillhör Den Anden Mødregruppe. Innehållet i podden är skapat av Den Anden Mødregruppe och inte av, eller tillsammans med, Poddtoppen.