Er du allerede kørt død i hverdagen post-corona?

Hvad nu, hvis din chef tilbød dig at få foretaget et smart lille indgreb i hjernen, så du hver dag kl. 17 glemte alt om arbejdet? (Nej, det hedder ikke fredagsbar.)

Resultatet: Et liv, hvor jobbet aldrig flyder sammen med privaten.

Lyder det tillokkende eller lettere mareridtsagtigt?

Dét tankeeksperiment er præmissen i serien ’Severance’ på Apple TV+, instrueret af ingen ringere end Ben Stiller.

Adam Scott spiller hovedrollen Mark, der frivilligt har fået foretaget den kontroversielle »severance«-procedure på arbejdspladsen Lumon – en mystisk gigantvirksomhed, som ingen helt ved, hvad laver.

Mindst af alle Mark, som til trods for sit »vigtige« job vitterligt ikke aner, hvad han foretager sig i otte timer hver dag.

’Severance’ byder på veloplagt arbejdspladssatire, men bliver seriens ambitioner også for højtravende?

Filmredaktør Jacob Ludvigsen og filmskribent Lise Ulrich diskuterer – og kaster sig dernæst over ’Euphoria’-sæsonfinalen på HBO Max.

Der bliver snakket højde- og lavpunkter – og en hulens masse spoilers! – så lyt først med, når du selv har sæsonen til ende.

Gik ’Euphoria’ ud med et brag, eller tabte en af HBO’s mest sete serier nogensinde pusten på målstregen ... ?

Podden och tillhörande omslagsbild på den här sidan tillhör Soundvenue. Innehållet i podden är skapat av Soundvenue och inte av, eller tillsammans med, Poddtoppen.